Finger gør ondt

brevkassespørgsmål

Finger gør ondt

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 8 år 3 måneder siden

Jeg var forleden sammen med en dreng, hvor han prøvede at give mig finger. Det skal lige siges at jeg er jomfru, og måtte bede ham stoppe pga smerterne. Det var lidt sådan en sviende fornemmelse, men mit problem er, at den fortsætter igen idag specielt Når jeg går på toilettet. Hvad kan dette skyldes? Jeg har før brugt tamponer, og også prøvet at stikke en finger op. Hvis det var af nervøsistet, burde smerten vel ikke fortsætte idag? 

Svar: 

Hej med dig.

Jeg kan godt forstå, at du undrer dig over, at det stadig gør ondt efter du fik finger. Det kunne lyde som, at du måske har fået en lille rids i skeden. Det kan være årsagen til at det svier når du tisser, og der kan godt gå et par dage før det heler helt. Hvis du var lidt nervøs, da I var sammen, så kan du helt ubevidst have spændt lidt, og dermed vil din skede også have været mere stram. Måske var det derfor, at det også gjorde ondt, da han pressede sin finger op, da der egentlig ikke var plads. Jeg tænker umiddelbart ikke, at du skal være bekymret, da du også skriver at du ikke har noget problem med tamponer eller når du selv har stukket en finger op. Hvis det var første gang at du var sammen med en dreng og lavede noget seksuelt, så er det også helt naturligt, hvis du blev lidt nervøs, og når man er nervøs, så kan det være sværere at blive våd, og dermed sværere at få noget op i skeden.
Hvis det fortsætter med at svie efter en uges tid, så kan du evt. kontakte din læge, og snakke med ham eller hende om det.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar.

Mange hilsner
Pernille

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program