Første gang

brevkassespørgsmål

Første gang

brevkassespørgsmål af
Anonym123
15 år
Oprettet 7 år 8 måneder siden

HejJeg havde i går sex med min kæreste for første gang. Men det var slet ikke som jeg havde forventet. Jeg har som sådan aldrig været bange for at det skulle gøre ondt, og har altid haft fornemmelsen af, at jeg ikke er en af dem, der er strammest "dernede"Han har givet mig finger mange gange før, og jeg har også selv onaneret og det har jeg sådan sagtens kunne mærke. Nogengange når jeg har onaneret har det gjort ondt når fingeren skulle ud igen.Men jeg kunne slet ikke mærke hans pik oppe i mig og det er ikke fordi hans pik er lille overhovedet. Men bliver bare i tvivl om det måske er fordi jeg er for løs dernede?Vi havde også svært ved at finde en position hvor han kunne komme helt ind, og der var i den grad start-vanskeligheder. Men jeg kunne som sagt bare ikke mærke ham overhovedet og det er frustrerende ikke at vide hvorfor.
Sendt fra min iPhone

Svar: 

Hej med dig

Jeg tror ikke du skal være bekymret for at du er for "løs" dernede, selvom det lyder mystisk at du slet ikke kunne mærke noget som helst. Du skriver at du godt kan mærke det når du får finger eller når du onanerer, og at det endda nogle gange kan gøre ondt. Det kan hænge sammen med at du måske strammer rigtig meget i bækkenbundsmusklen, at din jomfruhinde er ved at udvide sig eller at du har været for "tør". Da I så prøvede at dyrke sex, så kan det være at det føltes anderledes, fordi du måske slappede mere af, fordi han ikke kom ordentligt ind i dig eller fordi du var meget tændt og derfor tilpas "våd". 

Du skriver at du aldrig har haft fornemmelsen af at du var den "strammeste" dernede, og jeg undrer mig over hvorfor? Hvis det er fordi du f.eks. har haft svært ved at holde dig når du skal tisse, så kan det godt være at du måske har en "slap" bækkenbundsmuskel. Men det virker usandsynligt når man tænker på din alder og at du var jomfru. Det er oftest noget man oplever efter man har født. Men du kan nu alligevel afprøve det. Først og fremmest skal du lige lære hvor bækkenbundsmusklen er. Det er den muskel som sørger for at du kan kontrollere hvornår du tisser/har afføring, og næste gang du tisser, kan du prøve at aktivere den ved at stoppe og starte tisstrålen. Det er ikke en god idé at bruge den teknik til at træne bækkenbunden, men den er god til at man bliver klar over hvor musklerne er. Og så er det igang med træning. Her kan du se en kort video med nogle gode bækkenbundsøvelser. 

I forhold til at I have svært ved at finde en position hvor han kunne komme helt ind, så tænker jeg egentlig at I bare skal prøve jer frem. De fleste starter ud med den "almindelige" missionærstilling hvor manden ligger ovenpå kvinden. Men det kan også være en fordel at prøve f.eks. at du sætter dig overskrævs på ham (altså rider ham), eller at I prøver at han trænger ind i dig mens du står på alle fire - måske endda med samlede ben (efter han er trangt ind), for at se om det gør en forskel for følsomheden.

Jeg tror måske bare at I har oplevet nogle, som du skriver, opstartsvanskeligheder og at det nok skal blive bedre med tiden. Husk også at I kan prøve forskellige slags kondomer, f.eks. med riller eller små dutter på, som også kan gøre noget ved hvordan det mærkes.  

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Venlig Hilsen

Signe

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program