Følelserne for kæresten?

brevkassespørgsmål

Følelserne for kæresten?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 11 år 6 måneder siden

Hej Cyberhuset. 

Jeg er en pige på 15 år, jeg har et problem. 
Jeg håber virelig at i kan hjælpe! 

Jeg har haft sex med min kæreste et par gange, men som tiden er gået, tror jeg ikke rigtig at jeg har følelser for ham mere. 
Jeg havde føler for ham, inden vi dyrkede sex, men det var som om, at efter vi havde gjort det, forsvandt de? 
Jeg vil ikke slå op med ham, for jeg ved, at jeg vil blive enormt ked af det? 
Jeg ved seriøst ikke hvad der sker med mig? 

Please hjælp! 

Hilsen pigen, der er forviret.

Svar: 

Hej med dig..

Jeg kan godt forstå det kan forvirre dig, at dine følelser pludselig har ændret sig efter I havde sex, fordi sommetider er det nok den anden vej, nemlig at de første gange man har sex kan man blive endnu mere vild med sin kæreste...

Om det er noget med selve sex`en at gøre eller dine følelser bare har ændret sig, er jo svært at sige. Det kan også bare være en tilfældighed, men du virker ret sikker på dine følelser og de lyver nok ikke. Du fortæller at de ikke er der mere.

Nu ved jeg ikke hvor lang tid I har været sammen og hvor lang tid du har haft følelsen af, at dine følelser er væk. Jeg tænker nemlig, at det jo også er ret normalt at ens følelser kan gå lidt op og ned. Så hvis det er enkelte dage, eller uger måske, så kan det være du lige skulle afvente lidt og se hvordan dine følelser udvikler sig og tag en beslutning der. Hvis det har stået på et stykke tid, så synes jeg du skal få snakket med ham om det. Og måske vil det hjælpe og måske kan i snakke jer frem til hvad der er sket, siden dine følelser har ændret sig. Måske kan de snak gøre nogle gode ting for jer eller måske kan den snak også gøre, at det vil blive lidt lettere for både dig og ham, hvis I skulle blive enige om at stoppe. For jeg tænker, at hverken du eller ham fortjener at være kærester med en som ikke rigtig elsker den anden.

Jeg kan sagtens forstå, at den tanke er svær og at du vil blive ked af det... for ligegyldigt om ens følelser er der eller ikke er der, så er det aldrig nemt at stoppe et forhold.

For at finde ud af hvad der er op og ned i ens egne følelser, så kan det tit hjælpe at snakke med forskellige mennesker om det og jeg har allerede forslået at du snakker med din kæreste, men også en god veninde, voksen eller hvad med chatten her i Cyberhus. Det kan være en god ide at høre forskellige tanker på det hele.

Jeg håber du kunne bruge mine tanker..

Venlig hilsen

Erroll

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program