Evt. Skedesvamp?

brevkassespørgsmål

Evt. Skedesvamp?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 10 år 10 måneder siden

Jeg er en rigtig rigtig bange 14 årig pige.

 

Altså jeg har i flere år haft noget Hvidt gryntet noget omkring skamlæberne. Har engang imellem oplevet en lille bitte bitte smule svie efter jeg har tisset.

Men det har ALDRIG kløet. 

Jeg er bange for om det er skedesvamp. :'( Det gør mig rigtig ked af det, og kan slet ikke fungere fordi 

jeg tænker konstant på det. :-(

 

Jeg har overvejet at gå på apoteket for at få noget imod skedesvamp, men kan man få det i håndkøb?

kan man godt tage de stik piller når man ikke har haft sex endnu? Det har jeg nemlig ikke :-)

jeg ville under ingen omstændigheder til lægen! Er så ubeskriveligt bange... :'( 

 

Jeg plejer bare at vaske det hvide mellem skamlæberne væk, når jeg er i bad. Men så er det der næste morgen. 

 

Er rigtig rigtig nervøs, ved slet ikke hvad jeg skal gøre.. For slet ikke lyst til at leve mere nu... :'(

 

Svar: 

Hej 14-årige pige. 

Jeg synes det er sejt, du skriver herind, for at få nogle råd til hvad du kan gøre med de gener, som du oplever i dit underliv. Jeg forstår godt, at du har svært ved at gå til lægen, og det tænker jeg heller ikke du behøver udfra det, som du beskriver. Af det du fortæller, tænker jeg godt det kan være svamp, men det kan også være almindelig kløe og irritation. Svamp i skeden, såvel som kløe og svie er meget almindeligt, og kommer ofte fordi surheden (ph-værdien) i skeden, bliver ændret. Hos piger og kvinder er tegnene på svamp oftest kløe og brænden omkring skedeåbningen, i skeden og på kønslæberne. Uanset om du har svamp eller det er almindelig kløe, tænker jeg det vil hjælpe dig, at købe noget intimsæbe. Sæben kan købes i håndkøb på apoteket, i Matas eller i almindelige supermarkeder.

Du spørger også til, om du kan tage stikpiller mod svamp. Selvom du ikke har haft sex, kan du godt tage stikpiller. I første omgang tænker jeg, at du skal prøve at købe en intimsæbe, som du kan vaske dig i. Det tænker jeg, med stor sandsynlighed vil hjælpe dig.
Hvis det ikke hjælper dig, vil jeg foreslå dig at logge på chatten her i Cyberhus. Så kan vi tage en snak om, hvordan du måske kan gå til lægen og få det undersøgt.

Held og lykke med det hele og så håber på, at du kan bruge mit svar.

De bedste hilsner fra Signe. 

 

SigneKs billede
Signe har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program