Et par spørgsmål:-)

brevkassespørgsmål

Et par spørgsmål:-)

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 12 år 5 måneder siden

Hejsa, først og fremmest vil jeg gerne sige tak for en fantastisk hjemmeside, det var præcis sådan en jeg ledte efter. :-) - nu til spørgsmålet. Jeg er en dreng på 15 år der har en vidunderlig kæreste. Vi har efterhånden haft sex rigtig mange gange, og det har været super alle gangene. (kommer samtidig osv), men nu har vi været i sommerhus med min familie i en uge, og vi skulle til at have sex. Alt gik som det skulle og vi gik i gang, men så blev min pik lige pludselig slap mit i det hele. Da vi er meget Åbne omkring vores sexliv osv så grinte vi bare af det og lagde os og puttede. Næste dag skulle vi så til det igen, men så blev den slap midt i det Hele igen:-( sådan fortsatte det de næsten par gange. Jeg er i tvivl om jeg skal være bekymret? Vi prøvede uden kondom og det gik som det skulle. (jeg lod selvfølgelig være med at komme) Det fører så til mit andet spørgsmål. -andet spørgsmål :-) Min kæreste og jeg bruger altid kondom, men som sagt ville vi prøve uden. Nu har vi prøvet ca 4 gange uden hvor jeg stopper inden jeg kommer. Vi føler os begge dumme, men er blevet revet med af stemningen. Hvor stor chance er der for hun er gravid? Ingen af os har nogen sygedomme så der er vi ikke i risiko zonen. Håber på et svar, tak På forhånd fra det dumme kæresterpar:-)

Svar: 

Hejsa dreng 15 år.

Først og fremmest også tak for rosen til Cyberhus.

Svar på dine spørgsmål kommer her:

1. Jeg er så glad for at læse at I er åbne, griner og har en legende tilgang til sex, det gør mig rigtigt glad, fordi der er et rigtigt godt fundament at bygge jeres forhold op omkring. Med hensyn til, at din pik pludseligt bliver slap, kan du tage det helt roligt. Der er ikke noget at være bekymret over. Det er helt normalt at drenge og såmænd også voksne mænd oplever at pikken bliver slap nogle gange - både før og midt under akten. Nogen gange skal der ikke så meget til, at den bliver slap. Det kan være de nye omgivelser, er der nogen som kan høre jer, er I trætte mm - generelt kan tankerne altså påvirke rejsningen meget.

2. Jeg kan ikke fortælle dig om din kæreste er gravid eller ej. Sandsynligheden er lille hvis hun er udenfor ægløsningstiden og hvis du ikke har haft lidt udløsning uden at mærke det.! Det er dejligt at dyrke sex uden kondom og som du selv også skriver lidt dumt (I blev revet med af stemningen og det sker - godt I skriver herind og beder om råd). Selvom du trækker dig ud inden udløsningen, kan der komme sperm, inden du når at trække dig ud. Hvis I vil være helt sikre, synes jeg det vil være en god ide, at I kontakter din kærestes læge og får tjekket om hun er gravid (hun skal tisse på en "pind" som afslører det) og så samtidig få talt om de muligheder der er for prævention.

Skriv ind igen hvis der er brug for det.

Sommerhilsner Mette.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program