Er vil med pige

brevkassespørgsmål

Er vil med pige

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 12 år 11 måneder siden

Hej, jeg har skrevet lidt med en pige der kommer fra københavn allerførst ville jeg bare være venner. men efter nogen sms fandt jeg ud af det er pigen i mit liv, men problemet er at hun bor i københavn... Jeg har inviteret hende med i vores sommerhus bare hende og mig, men de svar jeg har fået er bare hihi og med kys smylie. jeg vil rigtig gerne være kærester med hende i virkeligheden en kun over mobilen, da jeg fandt ud af jeg elskede hende, på samme dag fandt jeg 200 kr nede i en vej kant og der var fuld måne og månen var rigtig tæt på. jeg vil virkelig gerne have hende med i vores sommerhus hvor jeg også har skrevet at vi kan være helt selv og se solnedgangen og hygge os.... så jeg vil spørge om i kan give mig gode ideer til at skrive ti hende for at hun vil med til henne strand... vi er en rig familie og jeg håber hun vil acceptere det... det er problemet med at være rig :(

Svar: 

Hej dreng 13 år

Jeg kan læse, at du gennem smsér er blevet ret forelsket i en pige der bor i København og at du rigtigt gerne vil invitere hende i sommerhus med dig, hvor I kan være alene, nyde solnedgang og hygge jer. Pigen reagerer med at svare med hihi og smiley. Jeg er en smule i tvivl om I har mødt hinanden før og hvor godt I kender hinanden.

Af mailen synes jeg at fornemmer, at I ikke kender hinanden ret godt, og det behøver absolut ikke betyde noget, men det kan godt være derfor hun smiler og skriver hihi. Måske er hun genert, fordi hun ikke har mødt dig før, måske synes hun at hun bor for langt væk, måske må hun ikke tage toget helt over til dig, måske tør hun ikke, måske er det "bare"en smsflirt fra hendes side. Der er rigtigt mange "måske´r". Jeg synes det er lidt uklart om hun er interesseret i at I skal ses.

Jeg tror i første omgang, at du skal prøve at finde ud af om hun kunne tænke sig at I skal ses og om det skal være hos dig eller hende. Hvis hun siger ja til det, kan I aftale hvad I begge kunne have lyst til at lave og hvor lang tid I vil mødes. Jeg tror ikke du kan sige noget bestemt for at overtale hende til at mødes. Du bliver bare nødt til at spørge hende og se hvad hun svarer. Hvis hun ikke vil svare direkte er det måske fordi hun ikke rigtig har lyst?

Selvom du har forelsket dig i pigen fra København, så er det ikke sikkert, at hun er som du forestiller dig. Derfor er det en rigtig god ide´ at lave en aftale om hvor lang tid I ses første gang. Og jeg tror det kunne være en god idé at første gang ikke nødvendigvis skulle være en hel weekend.  

Når du fortæller mig at du finder 200 kr i vejkanten, den dag du forelsker dig, det er fuldmåne og at månen er tæt på, læser jeg at det måske er en ret poetisk og følsom fyr som skriver? Måske har du en dejlig fantasi og måske forelsker du dig i den forstilling du har om hvordan du og pigen kommer til at have det i Jeres sommerhus.

Hvis hun også er vild med dig og det lykkes for jer at mødes og blive kærester, er det jo bare fedt. Hvis ikke det lykkes skal to måske overveje at kigge efter en sød pige i Varde... det er ihvertfald lettere, men det er ikke sikkert du synes det?
Jeg håber du trods alt fik lidt reflektion på din mail. Skriv endelig igen hvis du har lyst...

Allerbedste hilsner Mette 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program