er stadig bange for at have sex med kæresten

brevkassespørgsmål

er stadig bange for at have sex med kæresten

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 11 år 4 dage siden

Jeg har været ved læge igen angående sex med kæresten lægen kan umidlbart ikke se noget i skeden på mig og kæresten vil jo gerne trænge op i skeden på mig men kan stadigvæk ikke komme op kæresten har prøvet at massere mig dernede men det gør også ondt kæresten kan ikke engang få fingerne op men lægen kan ikke se noget i underlivet eller skeden på mig men hver gang der bliver prøvet på noget skriger jeg af smerte av av lægen har også undersøgt kæresten der er ingenting lægen siger til os vi skal passe på men lige meget hvad gør det ondt vi har kunne have se før men nu av av jeg skriger af smerte bare man rør mig dernede og kæresten har beroliget mig men hjælper heller ikke hvad skal jeg gøre vil gerne have sex med kæresten

Svar: 

Hej med dig.

Hvor er det bare ærgerligt at høre, at det gør så ondt på dig, når I forsøger at have sex, og når din kæreste blot masserer dig. Jeg synes, det er godt at høre, at du har taget dit problem alvorligt og har været ved lægen. Det er også rigtig dejligt at høre, at I sammen forsøger at få det til at fungere gennem massage og afslapningsøvelser. At ingenting indtil videre har virket, er rigtig ærgerligt. 

Hvis lægen har fortalt jer, at det ikke ser ud som om, der er noget galt, tror jeg, I skal stole på ham. Der er stor forskel på, hvor lang tid det tager for piger at vænne sig til sexfølelsen og til at blive rørt dernede, og det kunne godt virke som om, det blot tager rigtig lang tid for dig. Jeg forstår godt, du I bliver utålmodige, og jeg ville ønske, jeg kunne løse jeres problem, men det lyder som om, at lægen har ret, når han siger, I skal give det tid og være forsigtige. 

Hvis du har mod på det, kan du også opsøge en sexolog. Pigers underlivssmerter handler nemlig tit om deres angst for smerterne og ikke selve smerterne. Ved at tale om det kan en sexolog måske hjælpe dig på vej, så du kan nyde sex med din kæreste uden smerter. Du kan finde en sexolog nær dig ved at søge på Google.

Jeg ville som sagt ønske, jeg kunne hjælpe dig endnu mere, men du har allerede gjort det rigtige ved at opsøge lægen. Nu håber jeg blot, det hele løser sig med tiden og måske med hjælp fra en sexolog.

Kh. Matilde

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program