ER JAG NORMAL ÆLLER UNORMAL

brevkassespørgsmål

ER JAG NORMAL ÆLLER UNORMAL

brevkassespørgsmål af
Anonym
21 år
Oprettet 8 år 11 måneder siden

GODAG til alle cyberhus venner

Jeg vil spørge om jeg kan få noet gratis råd til hvordan man får en pige med i seng og hvordan jeg gør samleje med en pige.

Jeg har en problem. Jeg er udlænding og piger kan ik li min krop fårdi der er meget hår på bryst og tissemand og numsehul, jeg lider også af min tissemand er lille. Hvad skal jeg gøre for at løse denne problemer CYBERHUS

 

Svar: 

Hej

Du kan i i hvert fald få noget gratis råd her igennem Cyberhus. Det er nemlig lige det vi er her for :-)

 Som jeg kan forstå spørger du om tre ting i dit brev:
1: Hvordan man får en pige med i seng.
2: Hvordan gør man samleje (som jeg forstår som hvordan foregår et samleje)
3: Hvad kan du gøre ved din omfattende kropsbehåring og det at din tissemand er for lille.

Jeg vil starte med at svar på dit første spørgsmål:
Dertil må jeg desværre svare dig, at der findes ingen generel opskrift på, hvordan man får en pige med i seng. Det er ikke bare noget man kan gøre som at lave en ”dej”. Det kommer an på hvilken pige man har mødt, men først og fremmest er det vigtig, at begge parter har lyst. Og DET er ikke bare noget noget man sådan lige kan finde frem til med det samme. Man skal lære hinanden at kende inden. Hvis man ”tænder” på hinanden, så vil man nærmest automatisk flirte lidt. Det vil sige gøre noget man ikke bare gør til alle: Det kan være at smile lidt ekstra, kigge lidt mere intenst på personen, spørge lidt mere interesseret ind til personen, komme med komplimenter til personen osv. Så det handler først og fremmest om, at få personen til at føle sig tryg og godt tilpas. Og det gør man bedst ved, at være oprigtig (det vil sige, at være ærlig og ikke have skjulte/løgnagtige motiver).

Det at gå i seng med en, er noget man bør tage alvorligt. Det skal ikke bare være noget man gør eller skal, ligesom man spiser en ostemad. Man bør heller ikke forvente, at alle piger bare sådan går rundt og har lyst. De fleste piger vil gerne opleve en respektfuld opførsel, med anerkendelse af hendes personlighed. De fleste piger ville gerne have en følelse af, at de kan stole på den fyr, som de lader sig komme tæt på sig. For man er meget tæt på hinanden både fysisk og følelsesmæssigt når man er i seng sammen.

Dit spørgsmål nummer 2:
Faktisk er samleje (parring) noget der ligger rent instinktivt i os, så når vi står overfor et andet menneske og bliver seksuelt ophidset, ved krybdyrhjernen godt hvordan man udfører selve samleje. Men den ved ikke hvordan man gør det behageligt for den anden... krybdyrhjernen er nemlig meget egoistisk. Så det er mere det man skal tænke på: Altså hvordan får man den anden til at føle sig godt tilpas og hvordan bliver det dejligt for begge parter. Og det er noget man kan snakke sammen om inden eller undervejs eller man kan prøve at forestille sig, hvad der kunne være dejligt for den anden person. Man kan også forsøge stille og rolig, at røre den anden eller gøre noget og så derefter kigge på person og aflæse om det ser ud til, at personen kan lide det. Man kan også spørge direkte "kan du lide at jeg gør?... Hvad vil du gerne have jeg gør?”.
Sex og samleje er slet ikke så kompliceret som man nogen gang tror. Og hvis man danner sig en forestilling om, at sex og samleje er som i pornofilm, så har man den helt forkerte opfattelse. Porno er et teaterstykke - et show. Intet andet. Man kan godt lade sig inspirere, men kan kan slet ikke sammenligne. Så forvent ikke, at du skal præstere det som du eventuelt har set i pornofilm, og forvent heller ikke, at pigen skal præstere det du har set. Vær åben og stol på, at den dag du har lyst og står med en pige som også har lyst, så skal din krop og hjerne nok klare resten. Bare husk på, at være opmærksom på om hun reelt har lyst (spørg og aflæs hendes signaler). Hvis du på nogen måde fornemmer hun ikke vil, så hellere vent. Det kan have store følger for dig eller hende hvis I overskrider den usynlige spilleregel. Så hellere vent til I er sikre. Og en sidste lille kommentar til det spørgsmål: Husk at brug kondom. Husk at have det med dig. Det er begge parters opgave, at få det i brug. Men primært (også en usynlig spilleregel) mandens opgave at have det med.

Dit tredje og sidste spørgsmål:
Kønsbehåring kan fjernes. Du kan studse det med en maskine, fjerne det helt med barberskraber eller du kan vokse det væk. Den sidste mulighed er nok nemmest, hvis du kontakter professionel, for det kan være svært at gøre selv (prøv at google det og find en professionel).
Men det skal også siges at nogle piger foretrækker lidt hår på brystet og omkring penis, og i det hele taget på kroppen. Andre piger foretrækker slet ingen hår, mens nogle helt andre bare synes at jo mere hår jo bedre. Så her handler det om, hvad du mest selv synes om. Hår på kroppen har i det hele taget en meningsfuld funktion. Noget mere end andre, men det handler overordnet om at sikre kroppens temperatur og flora. Eksempelvis har hår i skridtet/på kønsdele (både hos kvinder og mænd) den funktion at stabilisere miljøet. Det kan eksempelvis hos kvinder skabe en ubalance, at være helt glatbaberet og det kan vise sig ved øget udflåd – og evt. skedesvamp. Men det afhænger af den enkelte kvinde. Hår omkring endetarmen stabiliserer også miljøet. Og for nogle, som fjerner alt hår i endetarmen kan det give mere "sur røv" lugt end hvis der er hår. MEN igen, det kommer an på den enkelte person og man kan prøve sig frem for at se, hvad der fungerer bedst. Men det er ikke enten eller. Man kan som sagt vælge at studse, vokse eller måske bare kun barberer mindre områder, lave "frisurer" eller helt glatbabere sig. Op til en selv.
Med hensyn til at have en lille penis kan det være en fordel, hvis man gerne vil have den til at syne af mere, at fjerne hårene helt eller delvist. Så det kan du jo eventuelt prøve. Det skal dertil også siges, at penis størrelse langt fra er alt, når det kommer til samleje og som alt mulig andet er det meget forskelligt fra pige til pige hvilken størrelse der foretrækkes.

Jeg håber du kan bruge noget af ovenstående.

Med venlig hilsen

Mette

 

MetteRs billede
Mette har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program