Er 14 år for tidligt?

brevkassespørgsmål

Er 14 år for tidligt?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 11 måneder siden

Hej alle! Jeg er en pige på 14, har noget kørende med en dreng, og er meget forelsket i ham. Vi har hygget os sammen og så noget men har ikke haft sex, han er 16 og har prøvet det før, men det har jeg ikke. Han vil meget gerne have det med mig og jeg vil egentlig også godt, men jeg er jo kun 14 er det for tidligt synes i? Og hvad ville mine venner synes om mig? Hilsen hende pigen. Håber I vil svare mig på mine spørgsmål, på forhånd tak!

Svar: 

Hej med dig

Jeg vil gerne svare på dine spørgsmål.

Dejligt du har fundet en fyr du er glad for. Jeg kan godt forstå, hvis du kan have lyst til at have sex med ham, men jeg synes faktisk er for tidligt, når du kun er 14 år.

Den seksuelle lavalder er 15 år og det betyder faktisk også, at en over 15 ikke må have sex med en under 15 år. Så selvom du føler dig klar til at have sex, så synes jeg du skal vente til du er blevet 15 år eller mere.

Det er svært for mig helt præcist at sige, hvad dine venner vil tænke. Men når man begynder at komme i din alder, så er der mange der prøver at have sex for første gang, så derfor tror jeg ikke dine venner vil tænke, at det er mærkeligt. Hvis du er nysgerrig på hvad de tænker om det, så kan du prøve at spørge dem om, hvad de tænker.

Jeg håber det gav dig svar på det du havde brug for.

De bedste hilsner Sine

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program