En masse spørgsmål

brevkassespørgsmål

En masse spørgsmål

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 4 måneder siden

okay jeg har en masse spørgsmål som jeg synes, kunne være meget godt at vide. 1. Hvis man nu ligger og hygger sig med en pige(Kysser og rør lidt og sådan) og så ens penis hoved er helt klistret: Er det så præ-sæd? 2. Kan en pige blive gravid af præ-sæd 3. Hvor stor skal en penis være, før pigen sådan kan mærke den ordenligt

Svar: 

Hej med dig

Rigtig fint at du skriver ind med dine spørgsmål til brevkassen, og jeg kan godt forstå du gerne vil vide de ting.
Jeg tager dem én af gangen:
1. Ja, det du oplever på din penis, når du ligger og hygger med en pige er præsæd. Præsæd har to funktioner: Den "rengør" dit urinrør, så sæden kan passere igennem urinrøret og den fungerer som kroppens egen glidecreme, og fungerer på samme måde, som når en pige bliver våd.
2. Ja, en pige kan faktisk godt blive gravid af præsæd, da præsæd også indeholder sædceller.
3. Der er ikke nogen fast størrelse som en penis skal være for at en pige kan mærke den ordentligt. For det første fordi alle pigers skeder er forskellige og for det andet fordi skeden faktisk tilpasser sig penis under sex.

Håber du kan bruge svarene, og skriv endelig igen, hvis du har flere spørgsmål

De bedste hilsner fra Heidi 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program