En mand

brevkassespørgsmål

En mand

brevkassespørgsmål af
Rune
15 år
Oprettet 7 år 9 måneder siden

Hej brevkasse 

jeg har skrevet lidt med en på 19 og han vil meget gerne mødes med mig og have sex  Jeg ved ikke om jeg skal gøre det jeg synes han er mega sød og lækker 

hilsen r 

Svar: 

Kære R. 

Jeg har lidt svært ved at bedømme, hvad jeg synes, du burde gøre, da du ikke fortæller så meget om hele situationen. Jeg vil dog godt dele de tanker og overvejelser, jeg havde, da jeg læste dit brev. Du skriver, at du har skrevet med ham, her tænker jeg, om du har mødt ham i virkeligheden også? Ved du hvem han er? Er du sikker på, at han er den, han siger, han er, hvis I kun har skrevet sammen? Hvis det er sådan, at I kun har skrevet sammen, synes jeg bestemt, du skal bedømme, hvorvidt du er sikker på, at han er den han siger han er. Der er risiko for, at han ikke er den du tror, og at du kan havne i en ubehagelig situation, hvis I mødes. Hvis han er den, han udgiver sig for at være, synes jeg alligevel også, du skal tænke over, hvor godt du kender ham. Kender du ham godt nok til at stole på, at han vil dig det bedste? At han vil respektere dine grænser og følelser? Det kan være let at komme tæt på hinanden gennem sms'er og chat, men det kan ofte være noget helt andet, når man mødes i virkeligheden. Okay, det var en masse bekymrede overvejelser. Jeg kan godt forstå, at det er spændende og dejligt, at du har mødt en, du synes er lækker og sød, og som du kunne have lyst til at have sex med. Det er fantastisk at have det sådan. Jeg kan også godt forstå, at du har lyst til at udforske det hele lidt nærmere, det er bare så vigtigt, at du passer på dig selv. Så jeg håber, du vil tænke over de ting, jeg har skrevet. Jeg tænker, at en mulighed kunne være, at du fortæller dine forældre om det? Altså ikke nødvendigvis det med sex, men at du gerne vil mødes med ham her, du har mødt på internettet (hvis det er sådan du har mødt ham), så kan de give et andet syn på det hele, og så ved de også, hvor du er, hvilket jeg tror kunne være en meget god ide. Jeg håber, at alt går godt, og at du kan bruge mit svar i dit forsøg på at træffe en beslutning!

Sophie

 

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program