elsket eller ej

brevkassespørgsmål

elsket eller ej

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 13 år 10 måneder siden

ELSKET ELLER EJ ? hej... jeg er en 18 årig pige som virkelig mangler hjælp.... jeg har en rigtig dejlig kæreste som jeg har haft i snart en måned. vi har det rigtig godt når vi er sammen og vi hygger os. vi har haft noget kørende siden november måned men hvor det i december lige inden jul gik i stå og vi begyndte at skændes virkelig meget. vi begyndte så at skrive sammen igen i slutningen af december igen hvor vi så havde noget igen og jeg kæmpede for at få den her dreng. problemet var bare at han gerne ville have sex selvom vi kun flirtede der er november,december måned og det følte jeg ikke var helt rigtigt for vi havde kun noget og pga alle de skænderier var jeg ikke sikker på det blev til mere. jeg sagde det så stille og roligt til ham og fik beskeden tilbage at jo mere vi begyndte at kæle og lære hinanden og hinndens kroppe at kende jo mere kom der ud af det. så efter et stykke tid hvor jeg havde tænkt over tingene prøvede jeg mig frem. vi havde sex og lavede frække ting sammen. men inderst inde havde jeg i tankerne: " bruger han mig bare for at få noget på den dumme". jeg ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv mere og derfor skriver jeg nu. vi er nu kommet sammen og er kærester og vi har det rigtig godt sammen når vi er sammen ( når vi så er sammen) for det er som om han ikke rigtig har lyst til at være sammen med mig og når vi så er sammen synes jeg det går meget op i sex. når vi er sammen ser vi måske en god film og ender så i sengen og det er " hver gang" og når vi ikke er sammen skriver eller ringer han næsten aldrig til mig. vi har stort set slet ikke kontakt. jeg har prøvet alt og vi har snakket om det men han siger til mig at bare fordi vi ikke skriver er det ikke fordi han ikke tænker på mig men har bare ikke tid. så siger jeg at det ville være rart bare at høre fra ham engang imellem og når det er sagt er han sur og så er vi uvenner hele tiden. den ene grund er også at han ryger hash..... jeg har sagt til ham jeg ik bryder mig om det men han ryger næsten hver weekend også når jeg er der. ved ik hvad jeg skal gøre for han siger at vi har to holdninger og hvis det ikk går kan det ikk være mig og ham :'( hjæææææææææælp kan snart ikke mere har også haft selvmordstanker og har gået til physykolog men det hjalp ikk det fik mig til at føle mig dum og alt blev værre :'( :'( :'( knus den sårede og meget bekymrede pige

Svar: 

Hej pige 18 år.

Tusind tak for din mail, det er godt du deler dit komplicerede problem med os i Cyberhus.

Åhh elsket eller ej…. Når man elsker meget, så er det at man som kvinde tænker elsket eller ej og sådan mener jeg, at ingen  kvinde skal føle!

Derfor pige 18 år, hold fast i dig selv og dine inderste følelser. Selvom du skriver at din kæreste er rigtig dejlig og I hygger jer (I skændes, I finder sammen igen, og du prøver om hans ideer holder eller ej), så synes jeg, at det er rigtigt vigtigt, at du holder fast i dine egne holdninger og dig selv. Du skal ikke gå på kompromis med dig selv (hvis du synes han vil ha´noget på den dumme, så stol på din fornemmelse, og at det er den kontakt som er vigtig mellem jer)

Jeg har måske en lidt negativ holdning til din kæreste (som du læser). Det skyldes udelukkende det faktum, at han ryger hash. Jeg mener hash kan have en voldsom indvirkning på en persons psyke. Det gør bare alting mere besværligt og at personen bliver psykisk ustabil.

Hold fast i at du ikke bryder dig om at han ryger hash og at det er usundt han ryger.

Du er absolut ikke dum, hold fast i at du er klog og instinktivt ved hvad der er godt for dig. Hvis det ender ud med at I må bryde jeres forhold, så er det som det er. Jeg tror på at der findes en anden dejlig fyr til dig, som ikke er misbruger, en fyr som du ikke skal hjælpe og gøre dig fortjent til at opnå.

Jeg kan anbefald dig at logge på cyberhus chat, for det kan godt være lidt kompliceret at skrive til dig i brevkassen.

Jeg håber inderligt du kan bruge mit svar. 

Hilsen Mette

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program