det kilder i tissemanden

brevkassespørgsmål

det kilder i tissemanden

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 15 år 5 måneder siden

Hej! Jeg synes at det er fedt at der er nogen som Jer, der gider tage os alvorligt! Jeg har før skrevet til Jer og jeg håber at I vil svare på et spørgsmål. Jeg er som sagt en dreng på 14 år i går fik jeg pludselig en underlig fornemmelse i maven og så begyndte det altså at kilde rigtig meget i min tissemand, så jeg næsten ikke kunne sidde stille. Det varede nogen timer og var rigtig dejligt, men pludselig forsvandt det igen Jeg har aldrig prøvet det før, men hvorfor fik jeg sådan en følelse?

Svar: 

Hej med dig

Dejligt at du synes vi tager dig og andre unge alvorligt. Det er nemlig hele ideen med Cyberhus..

Du har oplevet at du pludselig fik en underlig fornemmelse i maven og så begyndte det at kildre i tissemanden.

Du skriver ikke at du fik rejsning, men kun at det kildrede. Ud fra den måde du beskriver det på, så tror jeg det kan være to ting:

1. Sommetider kan man opleve at blive ophidset og liderlig uden nogen speciel grund. Det kan være fordi du er glad, bukserne sidder lidt stramt omkring tissemanden eller solen varmer din krop. Det kan starte i maven og så ende i tissemanden. For det meste betyder det at du får rejsning, men sommetider kan det bare være en dejlig følelse.

2. Den anden mulighed kan være at din tissemand har sovet. Det lyder måske lidt mærkeligt, men det føles ligesom hvis du har siddet lidt forkert og dit ene ben sover. Det kan være du har siddet specielt, eller har cyklet, eller bukserne strammer for meget. Der kan være flere årsager, og som du skriver, kan det godt kan vare en time eller to.

Der er ikke noget farligt eller forkert ved det, så bare nyd det.

Venlig hilsen

Erroll / vikar for Sascha

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program