Hej med dig

Jeg kan godt forstå du har brug for noget til at fjerne smerten indeni. Lige præcis den følelse tror jeg rigtig mange der cutter kender til. Det at cutte er på en måde en strategi til at få det bedre. På den lange bane er det bare ikke en særlig god strategi fordi den kan være med til at man faktisk får det værre. 

Mobning er rigtig modbydeligt, og jeg kan godt forstå du har fået det svært efter at du blev mobbet. Jeg kan ikke helt tyde om du fortsat bliver mobbet? Det håber jeg ikke du gør. 

Men lige meget om du fortsat bliver mobbet eller om det ikke længere sker så tænker jeg at du har brug for at dele de tanker og følelser som gør så ondt indeni. Jeg ved det kan være svært, men jeg ved også at det kan være nødvendigt for at få den smerte der ellers kan fylde indeni til at gå væk. 
Du skriver at du ikke rigtig turde snakke med voksne om det der foregik. Hvordan kan det være? Var det fordi der ikke lige var nogle voksne du var tryg ved, eller var du mon bange for hvad der ville ske hvis du fortalte om mobningen?

Jeg synes det er vigtigt at du får talt med nogle voksne om hvordan du har det nu. Om at du har svært ved at være glad og om at du cutter. Jeg ved godt det måske lyder mærkeligt, men det at dele tankerne med andre kan være med til at gøre smerten indeni mindre. Ikke lige med det samme, men efter noget tid. 
Problemet med at gå med alle de negative tanker alene er at man let bliver fanget i en negativ cirkel, hvor man kun har negative tanker om sig selv. Og hvis man kun har sig selv at "spørge" til råds, så får man som regel også kun negative svar, fordi man jo netop ser sig selv med meget negative øjne. 
Du har brug for at få de her tanker ud af hovedet og vende dem sammen med andre mennesker, så du kan få hjælp til at se dig selv på en ny måde. 

Hvad med dine forældre, en lærer, noget andet familie eller en anden voksen som du er tryg ved. Det vigtigste er at du kommer igang, med at dele tankerne. Du kan også overveje at kigge forbi vores chat og snakke med rådgiver der. Du kan være 100 procent anonym, og sammen kan I måske finde ud af hvad du kan gøre for at få åbnet lidt op for alt det du bærer rundt på. 

Jeg synes det er rigtig modigt af dig at skrive her i brevkassen. Jeg ved det er svært at turde fortælle om det når man har det svært...men du har været modig og sej nok til at turde. Jeg håber du vil tage et skridt mere og snakke med flere om det, så du kan få det bedre og blive glad igen. 

Bedste hilsner
Niels-Christian