dårlig samvittighed

brevkassespørgsmål

dårlig samvittighed

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 11 år 6 måneder siden

Hej! 

Jeg har brug for at vide om jeg er helt forkert på den!?

For 4 måneder siden mistede jeg min mødom til en af mine venner.. der var ingen følelser indblandet.. det var kun sex og det var fint nok for mig..

Jeg har så for nylig mødt en sød fyr som jeg nyder at være sammen med.. Vi ser film, spiser slik og har også været i seng med hinanden.. jeg er ikke forelsket i ham men jeg nærer en ømhed for ham..

Vi har snakket lidt om det med at være kærester.. men han siger han ikke er klar til at binde sig... fair nok tænkte jeg så.. vi blev ved med at ses som før.. pludselig får jeg en besked fra den fyr jeg var sammen med første gang og han lægger op til at han gerne vil ses til lidt uforpligtende sjov... jeg siger pænt nej tak pga. min nye fyr... men må indrømme at tanken tændte mig lidt..

Jeg snakker så med min flirt om hvad vi må og ikke må når nu vi ikke er kærester.. han siger at jeg ikke skal føle mig bundet.. men at han måske alligevel vil blive lidt ked af det hvis jeg lavede noget med andre.. vi snakker så lidt frem og tilbage omkring det og det ender med at han siger at han synes at vi stadig skal ses og hygge som vi gør.. men at vi skal være frie til at gøre hvad vi har lyst til.. han siger også at han godt kunne forestille sig at jeg inderst inde har brug for at "løbe hornene af mig" når jeg nu kun lige er sprunget ud i det seksuelle.. jeg spørger ham om han er helt sikker på at han mener det.. han svarer ja og siger at han kan lide mig lige meget hvad!

ikke så lang tid efter at vi lavede den aftale er jeg pludselig igang med at aftale at ses med ham jeg var sammen med den første gang... vi skriver lidt frækt sammen og sådan... jeg har vildt meget lyst til at eksperimentere med ham... men samtidig har jeg vildt dårlig samvittighed overfor min flirt.. men han har jo givet mig lov? eller hvad? Jeg vil så gerne gøre det rigtige.. men har samtidig lyst til at prøve mine grænser af...

Jeg har altid været den stille forsigtige pige som altid gør hvad der er rigtigt... så jeg er også forvirret over at jeg pludselig har lyst til at prøve alt muligt vildt? 

Skal jeg have dårlig samvittighed over det her?

Er det normalt at have det sådan her? 

Er jeg det man kalder for en "skank" når nu jeg skriver frækt med ham den første?

Jeg har virkelig brug for nogle gode og ærlige råd omkring det her! For jeg vil for alt i verden undgå at ødelægge noget mellem mig og min "flirt" (måske skal jeg kalde ham min gode ven i stedet).. selvom han siger det ikke kommer til at ske..

Jeg er virkelig forvirret!

på forhånd tak!

Svar: 

Hej du,

Jeg kan godt forstå, at du er forvirret, men jeg vil gerne starte med at berolige dig med, at jeg bestemt ikke synes, at du er forkert på den.

Jeg synes slet ikke, at du har grund til at have dårlig samvittighed, og det er helt normalt at have det sådan, som du har det. Og du er bestemt ikke nogen "skank".

Jeg vil gerne forsøge at give dig nogle gode og ærlige råd ud fra, hvordan jeg ser på din situation: Jeg synes, at du skal tage det for gode varer, når din flirt siger, at I gerne må se andre og gøre, hvad I har lyst til. I har talt sammen om det og han har meldt klart ud. Det kan godt være, at han vil blive ked af det, som han siger, men hvis han ikke er parat til at binde sig, er det ikke rimeligt at forvente, at du alligevel kun skal holde dig til ham, hvilket han heller ikke gør. Så jeg synes det er helt i orden, at du laver en aftale med ham, du var sammen med første gang.

Jeg kan sagtens forstå, at du måske føler dig lidt fanget mellem at ville gøre det rigtige, uden helt at vide, hvad det er, og at have lyst til at eksperimentere. Jeg synes, at det er helt i orden, hvis du er sammen med ham, der var din første samtidig med at du forsøger at bevare et godt forhold til din flirt. De kan give dig noget hver især, og det lyder som om din flirt er oprigtig, tydelig og glad for dig.

Når du beskriver, at du altid har været den forsigtige pige, der gør det rigtige, kan det være vanskeligt pludselig at skulle forholde sig til, at man også har en vild side i sig. Jeg tænker, at det, at du har det sådan, også er en del af at du udvikler dig og bliver (mere) voksen, og sålænge du er opmærksom på dine grænser og har dig selv med, kan du ikke gøre noget forkert.

Du lyder som en sød og fornuftig pige, og jeg vil opfordre dig til at lytte til din intuition og stole på dig selv.

Kærlig hilsen

Lærke

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program