Butt-plug

brevkassespørgsmål

Butt-plug

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 10 år 2 måneder siden

Hej jeg et en dreng på 13 (bare kald mig Mac-penis så er det lettere at finde mig selv)og jeg er ret sikker på at jeg er bøsse eller bi og jeg har brug for hjælp.

Det er fordi jeg vil rigtig gerne øve mig i at have i penis oppe i røven og jeg kan ikke bare købe en butt-plug (jeg ved ikke hvad en butt-plug hedder på dansk) jeg ville høre om i havde en opskrift eller en mulighed til mig ( bare det ikke bliver noget med mad eller min egen hånd) håber på at få et svar hurtigst muligt

hilsen Mac-penis

Svar: 

Hej med dig

Det er spændende at udforske sig selv og sin seksualitet, så jeg kan godt forstå, du har lyst til at prøve at udforske området i og omkring røven, da det kan være meget frækt og rart. Når man går i gang med sådan noget, er det en god idé at huske på, at der er forskel på fantasi og virkelighed. Så selvom man synes tanken om at få noget op i røven virker super fræk, er det ikke sikkert, man kan lide det i virkeligheden. Husk at mærke efter med dig selv, hvad der føles rigtigt og ikke grænseoverskridende.

Når man har lyst til at eksperimentere med at have ting i røven er der tre ting, der er helt ubeskriveligt vigtige at huske på: Kondomer, smørelse og tålmodighed. Kondomer har den fantastiske evne, at de både beskytter mod bakterier (det er ikke godt, at få fremmede bakterier op i røven) samtidig med at de sikrer, der ikke kommer lort på den ting, der er deroppe. Røven har fra naturens side ingen form for smørelse, så hvis man prøver at putte noget derop uden hjælp fra fx glidecreme, kan det nemt gøre meget ondt! Det tredje man skal huske på er, at Rom ikke blev bygget på én dag, og at røven heller ikke er klar til at få en stor ting derop uden forberedelse og opvarmning. Det er tit en rigtig god idé at starte med nogle små ting som en slags opvarmning, inden man går over til ting af mere menneskelig størrelse. 

Som du selv skriver, er det svært at købe sexlegetøj i Danmark, når man er under 16 år, og det kan være svært at finde på alternativer. Selvom du skriver, du ikke er så meget for at bruge din egen hånd, vil jeg alligevel gerne råde dig til at starte med lige netop din egen finger. En finger har en rigtig fin start-størrelse, og den har også den fordel, at du selv kan mærke alt, hvad der foregår. Det er en virkelig god måd at lære sig selv at kende på, og når du har et kondom på fingeren, er det heller ikke ulækkert eller uhygiejnisk. Hvis du virkelig ikke vil bruge din finger, kan du prøve at finde en anden ting i huset, der har ca. samme størrelse. Hvis du på et tidspunkt synes, fingeren bliver for lille, kan du prøve med to fingre eller en lidt større ting. Igen vil jeg gerne understrege, at du altid skal bruge et kondom på den ting, du putter op i røven.

Husk på at mærke efter med dig selv, hvad der føles rigtigt for dig.

Venlig hilsen

Tanne

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program