Bare ren nysgerrig :)

brevkassespørgsmål

Bare ren nysgerrig :)

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 10 år 9 måneder siden

Heej Cyberhus! :)

Jeg har et par forskellige spørgsmål, som jeg håber I vil besvare:

1) - Når min kæreste og jeg har rørt ved hinanden har han rørt mig uden på klitoris og jeg kommer altid ved det og forholdsvist hurtigt, men han er begyndt at give mig finger for at prøve noget andet, og det er dejligt! Jeg er bare ikke kommet ved det endnu. 
Han har gjort det et par gange på mig, men ikke mere end i 4-5 min. ca. fordi jeg også rør ved ham eller fordi han begynder at gøre det uden på mig igen, men mit spørgsmål er bare:

Hvor lang tid plejer der at gå før en pige kommer ved at få finger?

2) Jeg har hørt, at når en pige er ved at komme ved finger/samleje, så kan det føles som om at hun skal tisse og derfor er der mange som stopper og vælger ikke at vil komme.

Kan en pige godt tisse, imens hun får finger eller har sex?

3) For det meste når min kæreste og jeg ligger og hygger, så begynder vi begge to at skal tisse.

Hvordan kan det være? 

4) Min kæreste barber sig ikke dernede, men han vil gerne, han tør bare ikke fordi han på et tidspunkt så i en serie, at der var en som skulle barbere sig dernede og så skar han sig så, og det blødte voldsomt på den ene testikel, og han er bange for at gøre det samme ;)

Har I nogle råd til hvordan han kan gøre det? :)

5) Når min kæreste giver mig finger så er det virkelig dejligt og jeg tænder på det, men hvis jeg selv gør det, mærker jeg ingenting overhovedet!

Hvordan kan det være? 

 

På forhånd mange tak! :)

 

Svar: 

Hej med dig.

Hvor er det sejt, at du bruger Cyberhus som et sted, hvor du kan føle dig nysgerrig og få svar på dine spørgsmål! 
Der er rigtig mange unge, der går og tænker over de samme ting, som du gør. Derfor er det rigtig godt, at du spørger os, når du er i tvivl om nogle ting.

Jeg vil svare på dine spørgsmål i den rækkefølge, du har spurgt i:

1. Du spørger, hvor længe der går, før en pige kommer af at få finger. Faktisk er det langt fra alle piger, der kan komme på den her måde, og for dem, som kan, er det meget forskelligt hvor lang tid, der går.
Piger er meget følsomme på klitoris og omkring skeden. Oppe i skeden er piger ikke særlige følsomme - kun hvis man rammer nogle specielle punkter fx g-punktet. Du kan derfor kun komme på denne måde, hvis din kæreste finder dit g-punkt eller a-punkt og rører ved det. De ligger ca 4-5 cm oppe i dig og føles som en ru overflade.
Det kræver øvelse at få en skedeorgasme, men det kan være meget mere intens end en klitorisorgasme. Nogle græder helt automatisk, når de kommer på den her måde, fordi det er sådan en dyb følelse. Derfor er det ikke nok at din kæreste giver dig finger i nogle minutter, hvis du vil komme på den her måde. Det kan nemlig være et stort arbejde at opnå en skedeorgasme.
Husk, at øvelse gør mester.

2. Det er helt rigtigt, at man godt kan have en følelse af at skulle tisse, hvis man er ved at komme af at få finger.
Det er fordi, når man rører ved g-punktet, som er meget følsomt og intenst, og lige inden man er ved at komme, skal man give helt slip og ikke spænde nogle steder - også selvom man føler, at man lige er ved at tisse. Det er meget sjældent, at man tisser samtidig med, at man har sex - ihvertfald er det umuligt at tisse samtidig med, at man kommer.  

3. Det er helt normalt at man får en fornemmelse af at skulle tisse, når man ligger og kæler.
Nogle gange kan det ske, at man i virkeligheden har brug for at tisse. Så må man skynde sig ind på toilet og så hygge videre bagefter.
Typisk får man den følelse, lige inden man er ved at komme - det gælder både for piger og drenge.
Hvis man bare slapper af og prøver at ignorere tissetrangen, kan det ske man får en rigtig god orgasme.

4. Der er mange unge fyre, der intimbarberer sig - også uden at komme til skade.
Det er dog vigtigt at huske på, at det er et følsomt og sart område, så man skal altid passe på og være forsigtig, hvis man vælger at barbere sig.
Det er vigtigt at have en god og ren skraber, så der ikke kommer bakterier. Man kan starte med at vaske huden med varmt vand for at åbne op for porrerne i huden.
Det kan være en god ide at smøre intimsæbe (eller en anden sæbe med neutral Ph-værdi) på området, man vil barbere. Efter barberingen kan man vaske med koldt vand for at lukke porrerne i huden.
Det kan være en god ide at smøre sig med en fugtighedscreme bagefter. Når man begynder at barbere sig, kan det godt begynde at klø, når hårene vokser ud igen. Hårene bliver også mere stive og hårdere end normalt.

Derudover synes jeg, at din kæreste skal tænke over, hvorfor han gerne vil barbere sig forneden. Idag er det blevet et modefænomen, at man intet hår skal have på kroppen.
Håret er der ikke uden en grund: Håret er med til at holde området varmt og gør det sværere for bakterier, der kommer udefra, at trænge ind.
Det er vigtigt at have en god hygiejne forneden, når man barberer sig. Det er normalt, at der kan dannes små røde knopper, der kløer, hvis man barberer sig ofte.

5. Det er altid dejligst, når en anden rører ved os. Udover at det er en anden person, så har vi heller ikke selv styringen over det der sker - og det kan tænde én.
Mange føler det samme som dig: at de intet kan mærke, hvis de rører ved sig selv og giver sig selv finger. 
Man kan øve sig i at synes, det er dejligt, når man rører ved sig selv. Du kan prøve at lukke øjnene, og røre nogle forskellige steder, indtil du synes det er dejligt. 
Hvis man lukker øjnene, kan man tænke på sin kæreste og de dejlige ting, han plejer at gøre ved én. Det kan hjælpe dig med at få en følelse af, at det er dejligt.

Jeg håber, at du fik svar på det, du spurgte om. Fortsæt med at være nysgerrig - det er en god ting.

God dag.

Venlig hilsen Mette 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program