Bare nysgerrig

brevkassespørgsmål

Bare nysgerrig

brevkassespørgsmål af
Nysgerrig knægt 123
16 år
Oprettet 7 år 10 måneder siden

jeg er nysgerrig på om der er en måde man selv kan bestemme hvornår man kommer som dreng?? 

Tidligere i dag snakkede jeg og et par af mine venner om sex og på et tidspunkt sagde en så at det jo ikke er specielt at holde længe da man selv kan bestemme hvor længe man holder. 

Så blev jeg i tvivl for jeg kan ikke, eller har i hver fald ikke fundet tricket til at holde så længe som jeg vil.

jeg vil lige sige det er ikke et problem jeg har. Jeg har jævnligt sex med min kæreste som jeg elsker over alt andet og der holder jeg normalt 20-40 min.

jeg blev bare nysgerrig på om det er noget man selv kan bestemme?? Eller du kun kan ændre det gennem fx tempo. 

altså kan du bare beslutte dig for at holde længere og så bare gøre det, men uden at gå på kompromis med tempo og kraft i samlejet??

 

Svar: 

Kære dig... 

Tak for dit brev. Jeg vil prøve, at svare på det så godt, jeg kan.

Du skriver, at I i din vennegruppe har snakket om, hvor længe man kan holde sig under sex. Og du er blevet nysgerrig på, om det er noget, som man kan styre af sig selv.
Det er meget individuelt, hvor længe der kan gå, inden man får udløsning. Typisk varer et samleje (uden forspil) mellem 3-7 minutter, og i gennemsnit 5 minutter. Så når du skriver, at du normalt kan holde dig i 20-40 minutter, så ved jeg ikke, om det er med forspil og samleje, eller om det kun er selve samlejet. I hvert fald så er 20-40 minutter lang tid at kunne holde sig. 
Hvis du har lyst til at læse mere om at komme for tidlig, og om hvordan man kan træne sig i at holde sig lidt længere, så kan du læse denne artikel på Cyberhus' hjemmeside. Den giver nogle gode råd og guidelines til, hvordan man kan holde sig længere, og at det er helt normalt at man som ung, har tildens til at få udløsning hurtig.

Jeg håber, det kunne stille din nysgerrighed lidt, og at du bil gøre brug af artiklen fra Cyberhus' hjemmeside. Ellers er du velkommen til at logge på vores 1-1 chat, hvis du har brug for flere råd. 

Kærlig hilsen

Anna

AnnaIMs billede
Anna fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program