Bange..

brevkassespørgsmål

Bange..

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 8 år 8 måneder siden

Når jeg spermer om natten, så er det ofte at jeg sætter mit sperm på mit sengelan. Men hvad nu hvis min mor eller far opdager det? Og er det normalt at sætte spermen på sit lan?

V.H Den Bange Dreng

Svar: 

Hej med dig,

Jeg kan sagtens forstå du er bange for om dine forældre opdager, at der er sæd på lagenet. Det tror jeg de fleste drenge på din alder har haft bekymringer om på den ene eller anden måde. Der er bare nogle ting man helst ikke vil have at ens forældre opdager. Det er dog HELT NORMALT at sæden kan ende på lagenet.

Seksualitet og seksuelle oplevelser, som fx. onani eller våde drømme, dem er der mange der helst vil have privat. Selvom mange ved hvad det handler om og måske selv gør det samme, så er det ikke så tit noget der bliver snakket om og derfor kan man måske endda blive bange for at nogle skal opdage det, fordi vi er så vant til at det er noget vi holder hemmeligt. Jeg ved ikke om det også er derfor du er bange for at det bliver opdaget, men jeg tror i hvert fald at det er en normal følelse at sidde med, nemlig at man kan være bange for om nogle skal opdage at man har fået sæd på lagenet. Måske kan det berolige dig at tænke på at der ikke er noget mærkeligt ved at du spermer om natten og at du ikke er den eneste dreng i verden der gør det. Det kan i hvert fald hjælpe nogle at tænke på at man er helt normal. 

Måske kan det også hjælpe dig at snakke med en god ven omkring dine tanker. Jeg ved godt at det er et rigtigt svært emne at snakke om, men hvem ved, måske går han med de samme bekymringer og tanker som dig. Det kan være rigtig rart at få snakket om de tanker, der fylder meget for en, med en som forstår en og som respekterer det man siger. Så er det nogle gange at ens bekymringer kommer ud af hovedet og forsvinder. 
Hvis ikke du har lyst til at snakke om det med en ven, så er du også altid velkommen til at logge på cyberhus chatten, hvor du kan chatte helt anonymt med en voksen rådgiver, om det der fylder for dig. Chatten har åbent mandag og onsdag fra 14-17 og tirsdag og torsdag 18-21.

Jeg håber mit svar har gjort, at du ikke er helt så bange mere!

Med venlige hilsner,

Astrid

 

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program