Anderledes?

brevkassespørgsmål

Anderledes?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 12 år 6 måneder siden

Hej! Jeg føler mig så anderledes i forhold til andre piger! mit underliv stritter meget ud, mine køns læber berøre ikke hinanden, men der er noget andet der stikker ud! Er virkelig ked af, at det ser sådan ud, og ved ikke hvorfor det gør det. Er helt pinlig over at jeg altid siger fra, hvis jeg er sammen med en dreng, men er der normalt at mit underliv ser sådan ud? Kan man gøre noget ved det?

Svar: 

Hej med dig.

Tak for dit spørgsmål, du stiller et meget relevant spørgsmål.

Jeg vil ikke kunne sige med sikkerhed, om der er noget galt med dit underliv, da jeg kun har din beskrivelse at gå ud fra og jeg er i tvivl om hvad det er der stikker ud. Jeg ved at der er mane piger og kvinder der er usikre på deres kønsorganer, som stiller spørgsmålstegn ved om de er normale/almindelige. Da der er kommet et skønhedsideal, som skaber forvirring og som mange ikke kan leve op til, er der også kommet usikkerhed omkring hvad der er almindeligt eller ej. Vi er som kvinder meget forskellige når der gælder hvordan vi ser ud mellem benene og det kommer tit bag på mange piger/kvinder. Du kan se eksempler på hvor forskellige vi er her: www.nickkarras.com/B_W_poster_large.html.
Selvom vi som piger/kvinder ser forskellige ud, så er det ikke kun os som hunkøn der har et forkert billede af hvad der er almindeligt. Drenge og mænd kan også have et forkert billed af hvad der er almindeligt for piger/kvinder og deres kønsorganer, så du kan måske støde på nogen der undrer sig. Men det er ikke ensbetydende med at du er unormal og forkert.  

Hvad der kan gøres? Når du har set på billederne af hvor forskellige vi som kvinder kan se ud og du stadig er usikker på om du er almindelig, så vil jeg foreslå at du kontakter din læge og bliver undersøgt. Mange kvinder rundt omkring i verden er begyndt, at få opereret deres kønsorganer, både pga. at de føler de ser forkerte ud eller fordi de har ondt eller på anden måde er generet fysisk. Det er dog ulovligt her i Danmark, at operere kvinders kønsorganer af skønhedsmæssige årsager, der skal en lægelig grund til at det er i orden at få ændret på noget. Derfor skal du forbi din læge og have en undersøgelse, før der kan gøres noget fysisk.  

Jeg håber, at du kan bruge mit svar og at du får det godt med dine kønsorganer i fremtiden. 

Venlig hilsen Lisa.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program