Akavet stemning

brevkassespørgsmål

Akavet stemning

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 10 år 10 måneder siden

hej her igår var jeg sammen med en fra 9 klasse og jeg går i 7 klasse vi har kendt hinanden i ca 3 år nu og igår havde vi beskyttet sex men det var fordi vi havde uge sex før ferien og alle i min klasse fik et kondom med hjem. og vi snakker om at gøre det igen MEN jeg er kun 14 og er meget genert og hvordan i alverden kan jeg skaffe kondomer??

jeg ved at man kan købe dem i et medical center eller hos supermarket, men er mega genert.

kan man ikke klæde sig lidt ud altså sådan som man ikke bliver genkendt af sine venner der arbejder/hænger ud i supermarket?
og det værste er at min "ven" han har faktisk en kæreste og vi kan godt lide hinanden.

hvad gør jeg???

hilsen den akavede pige

Svar: 

Hej med dig

Puh, det lyder til at være en svær situation, du er i lige nu. Jeg kan godt forstå, at du har brug for lige at snakke med nogen, der ikke er midt i det.

I dit brev skriver du, at din ven har en kæreste, og her tænker jeg lidt, hvordan det får dig til at føle? Selvom I godt kan lide hinanden, er han stadig i et forhold med en anden. Her er det vigtigt at tænke over, om du gerne vil have, han går fra sin kæreste, eller om du er okay med at være "den anden pige". Det er også vigtigt at tænke over, hvordan du ville have det, hvis han var din kæreste og var dig utro. 

Hvis du gerne vil købe kondomer, er der desværre ikke så meget andet at gøre, end at gå ned og få det overstået. Jeg tror ikke rigtig, du kan klæde dig ud, så dine venner ikke kan genkende dig. Du kan måske prøve at gøre det på tidspunkter, hvor det ikke er sansynligt, dine venner er i supermarkedet eller på apoteket. Hvis dine venner er der, kan du bare købe noget andet og gå ud igen. Ellers kan det være, at din ven kan købe kondomerne. Husk på, at det er vigtigt at dyrke sikker sex, og kondomer er den eneste præventionsform, der både beskytter mod graividitet og seksuelt overførte sygdomme.

Jeg håber, du kan bruge mit svar.

Venlig hilsen

Tanne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program