Hej Starrain
 
Først vil jeg sige til dig, at det er helt normalt, at du savner dine forældre. Det er svært at flytte ind hos en anden familie. Det er rigtigt godt, at du er glad for din "nye" familie.
 
Jeg synes, du skal snakke med dine plejeforældre om, hvordan du har det, for når du bliver ked af det, er du jo hos dem, og hvis de ikke ved, at det sker, kan de jo ikke hjælpe dig.
 
Jeg ved jo ikke, hvad grunden til din anbringelse er, så jeg laver et eksempel: Hvis mine forældre slog mig og er misbrugere, så jeg ville have sagt:
 
"Jo, jeg vil rigtig gerne hjem til jer og bo. Men så længe, I drikker, kan I ikke lade være at slå, og I kan ikke passe ordentligt på mig." Hvis du ikke kan finde ud af, hvad du skal sige, er du nødt til at skrive til mig, hvorfor du er anbragt.
 
Vil du selv kunne snakke med dine forældre om det? Hvis du kan det, synes jeg, du skal fortælle dem, at du savner dem, men du bliver ked af det, når de spørger, om du vil hjem og bo. Fortæl dem, at du ville ønske, at de vil give dine plejeforældre en chance, for du er også glad for at være hos dem. Du kan sige, at du ser lidt på det, som om at du har to familier, på samme måde som dem, der har forældre, der er skilt ... De har også to familier, og det er jo bedst, hvis de to familier behandler hinanden med respekt.
 
Tanker til dig fra Sisse