Kære du.

Mange tak for dit brev. Først og fremmest vil jeg gerne rose dig for, at du har skrevet herind i brevkassen og delt dine tanker omkring det at lyve.

Det kan nogle gange være svært at indse, at man gør noget som måske ikke er så smart, eller at man har nogle knap så hensigtsmæssige eller gode vaner. Så det er virkelig sejt, at du erkendte at du løj en del og pyntede på sandheden, og at du så besluttede dig for, at stoppe med at lyve. Jeg synes virkelig også, at du kan være rigtig stolt af dig selv over, at du ikke længere vil lyve.

Jeg tror - som du også selv skriver - at de fleste mennesker lyver, både om stort og småt. Ofte er det måske mindre hvide løgne, som ikke har den helt store betydning. Men så snart vores løgne begynder at gå udover os selv eller andre, så bliver det til et problem. Og det lyder til, at du har indset, at det nok ikke er så holdbart i længden at lyve, da det ofte bliver opdaget, og så kan det have store konsekvenser.

Det lyder selvfølgelig ikke så godt, at du nu har fundet ud af, at det faktisk gik bedre for dig dengang du løj eller pyntede på sandheden, og at du har mistet nogle venner og at din familie har taget afstand til dig, efter du er begyndt at fortælle sandheden om din fortid og om, hvordan du har det. Det lyder som om, at det kan gøre det sværere for dig at blive ved med at sige sandheden og ikke at begynde at lyve igen, når dine omgivelser reagerer på den måde, som du beskriver.

Det får mig til at tænke på, om du har prøvet at sige til dine venner og din familie, at du de sidste to år er gået igennem de her overvejelser omkring at stoppe med at lyve og i stedet fortælle sandheden? Det kan være, at de ikke er klar over, at du har taget den her beslutning om, at stoppe med at lyve? Du kan overveje, at tale med dine venner og din familie omkring de tanker du har, som du også har skrevet her i brevet. Så kan du måske forklare dem, hvad din holdning er til at lyve og fortælle dem, at du har besluttet dig for at stoppe med at lyve, og at du er stolt over, at være stoppet med det. Det kan være, at de vil få en bedre forståelse for hvordan du har det, hvis du fortæller dem, hvad det handler om. Du kan også prøve at foreslå, at I sammen skal være mere ærlige og fortælle sandheden, så det nærmere bliver et fælles projekt, frem for noget som du prøver at gøre alene. Jeg tænker, at bare det, at snakke med nogen om det, vil være en rigtig god start. Jeg tænker også, at du allerede er nået rigtig langt, fordi du er stoppet med at lyve.

Nogen lyver meget, for at fremstå bedre overfor andre, eller hvis de skjuler noget, mens andre kan lyve for at beskytte nogle bestemte mennesker. Der kan være mange årsager, og det kan måske være meget godt, hvis du finder ud af, hvordan det kan være, at du stadig synes det er svært at skulle sige sandheden og ikke lyve - for hvis du kender årsagerne bag, så kan det måske også være nemmere at holde fast i de gode vaner.

Du kan også gøre op med dig selv, hvordan du helst vil være på den længere bane. Vil du helst være en person, der er ærlig og siger sandheden, og som folk derfor kan stole på? Eller vil du være en person der lyver, pynter på sandheden, er falsk, og som folk derfor ikke kan stole på?

Jeg tror som sagt, at du har helt ret i, at alle mennesker lyver en gang imellem. Men det er måske godt at skelne mellem hvad en løgn er. Altså om det er en lille ubetydelig løgn, som ikke går ud over eller sårer andre mennesker. Eller om det er en løgn, der også får konsekvenser for andre og som måske gør, at man ikke kan se sig selv i øjnene bagefter. Det er måske også noget af det, som du kan tale med dine venner og din familie om, og så kan du spørge dem, hvad de tænker om det.

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar. Du er også altid velkommen til at skrive i vores 1-1 chat, hvor du kan chatte med en af vores rådgivere.

De bedste hilsner fra

Gro.