Sødestoffer

brevkassespørgsmål

Sødestoffer

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 13 år 1 måned siden

Hej Line, Pia og Anne Marie, først tak fordi I sidder og hjælper os unge! :) Jeg har et spørgsmål angående sødestoffer, da jeg har en til at vælge madvarer med sødestoffer, da de ofte har et lavere kalorieindhold... Men min mor er direkte imod sødestoffer, fordi hun siger, de er kræftfremkaldende. Men er alle sødestoffer kræftfremkaldende? Eller er der nogle, der er ok at spise? Det drejer sig især om cheasy-yoghurt (som jeg spiser en del af, det det er en ting, der ikke er så angstprovokerende), men her er der aspartam i og så er det jeg tænker om det er ok, at få det, eller om jeg hellere bør vælge en yoghurt uden sødestoffet? Og så er der nogle marmelader, som indeholder E 950 og E 951; er det ok eller skal jeg undlade at spise dem? I må meget undskylde hvis mit indlæg er dårligt formuleret eller dumt, men jeg håber, I kan forstå hvad jeg mener... Venlig hilsen Louise

Svar: 

Kære Louise

Jeg vil starte med at sige at jeg er bekymret for dig.

Du skriver at det er angstprovokerende for dig hvis du ikke spiser cheasy yoghurt. Det sætter nogle tanker igang hos mig om, at alt det her med vægt og kost fylder alt for meget for dig. Derfor vil jeg først lige opfordre dig til at kontakte din læge eller en anden voksen for at få talt om det. Du er også velkommen til at skrive til os på chatten her på Cyberhus

For at komme tilbage til dit spørgsmål om sødestoffer. Produkter med tilsat sødestoffer er udviklet til diabetes patienter, og det er derfor ikke ment til at skulle sælges til og bruges af almindelig raske mennesker. 

Jeg kan ikke fortælle dig noget præcist om sødestoffer og hvordan de påvirker kroppen, men som udgangspunkt kan man sige at sødestoffer er kemisk fremstillet, og kan derfor ikke påvirke kroppen på en naturlig måde. Sødestoffer og deres påvirkning bliver testet meget, men det er stadig uvist hvad langtidseffekterne er. Det betyder at vi stadig ikke ved hvad der sker i kroppen om 20 eller 30 år.

Nogle studier har vist tegn på nerveforstyrrelser, adfærdsændringer og kræft hos forsøgsdyr, men det er ikke endeligt påvist hvad virkningerne er hos mennesker. De stoffer du har nævnt har været svære at undersøge korrekt, da der er nogle baggrundsdata der ikke har været tilgængelige fra producenternes side.

Altså er det et holdningsspørgsmål om hvorvidt man har lyst til at indtage sødestoffer eller ikke.

De bedste hilsner

Line   

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program