Ridning

brevkassespørgsmål

Ridning

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 13 år 5 måneder siden

Hej. Da jeg har taget en del på på det sidste, vil jeg rigtigt gerne begynde på min yndlingssport: ridning. Jeg har gået til det før, og jeg var super glad for det, men jeg måtte stoppe da vi ikke længere havde råd til det. Jeg vil simpelthen så gerne starte igen, da det er den eneste form for motion som jeg gider (Jeg er ret svær at motivere.) men vi har ikke råd til det overhovedet. Kan jeg søge nogen form for støtte til det? På forhånd tak.

Svar: 

Hej med dig..

Claus er på ferie i øjeblikket, så jeg vil gerne give dig et svar i stedet for.:)

Det lyder som en rigtig god ide, at starte på ridning igen, når det er her din interesse ligger. Og som du skriver, så er motivationen rigtig vigtig, hvis du skal blive ved med at gå til noget idræt i din fritid.

Det er faktisk sådan, at der er nogle idrætsforeninger som kan give tilskud til en ung under 25 år. Men det kræver at den forening eller klub lever op til nogle bestemte krav som loven siger. Derfor synes jeg du skal spørge din rideklub, om det er noget de har mulighed for. Det er slet ikke sikkert, men det er da værd at spørge.

Ellers synes jeg det er en god ide, hvis du finder et fritidsarbejde nogle få timer om ugen. På den måde kan du være med til at betale for din ridning og hvis dine forældre så også giver et bidrag, så kan de være I kan få råd til det.

Det kunne være i en dagligvarebutik eller hvad med at gøre rent et eller andet sted. Måske kender dine forældre nogen som kunne bruge lidt hjælp til at passe børn...Eller hvad med rideklubben, det kan være de har brug for lidt hjælp og så kan du ride lidt billigere. Det var et forsøg værd.

Jeg håber det lykkes dig at finde en løsning, fordi det kunne da være fedt hvis du kunne starte på ridning igen, når du nu er så glad for det.

Venlig hilsen

Erroll - Cyberhus

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program