udskrivelse

brevkassespørgsmål

udskrivelse

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 14 år 3 måneder siden

Hej! Jeg er en pige på 18 år , som lige nu er indlagt... På psyk. skadestue... Mit spørgsmål er, om de godt kan sige at jegikke må udskrive mig, nu når jeg jo er blevet atten? Jeg er ikke i overhængende livsfare... Mener jeg... Men altså jeg kunne forstå det, hvis jeg var på den lukkede, men jeg er jo på skadestuen, og så burde jeg vel kunne gå? Eller hvordan er det med det? Jeg må ikke engang gå ud at løbe en tur, fordi jeg, sidst jeg fik lov, 'kom til' at købe nogle barberblade... Men jeg bliver sindssyg af ikke at kunne skære mig, og jeg vil ikke bare fyldes med beroligende... Okay, det er lidt rodet det her, og lige nu ved jeg ikke engang helt, hvor jeg vil hen med det... Undskyld... hilsen mig

Svar: 

Hej med dig

Jeg synes ikke det er rodet :) Faktisk et godt og præcist spørgsmål og jeg vil geren prøve at svare dig så godt jeg kan.

Det korte svar er ja, men fordi jeg ikke kender din sag, så er det svært at svare dig helt præcist. Du har ret i at hvis lægerne vurderer at du er til fare for dig selv eller andre, så kan de beholde dig og sige at du ikke må gå udenfor.

På skadestuen er det typisk sådan at de prøver at finde ud af så hurtigt som muligt, hvordan de bedst muligt kan hjælpe dig. Så det kan faktisk være, at de allerede har givet dig nogle muligheder, elelr at du er blevet flyttet til en anden afdeling.

Hvis du stadig er usikker på hvikle rettigheder du har lige i din situation, så har jeg to forslag til hvem du skal tage fat i. Den ene er din sagsbehandler, det vil sige kommunen. Hvis du ikke ved hvem din sagsbehandler er, så skal du bare ringe til socialforvaltningen og bede om en sagsbehandler, så finder de en til dig.

Den anden er Børns Vilkår og deres ordning der hedder bisidder. Du kan læse mere om det her. Det er en voksen person der ved rigtig meget om rettigheder og en besidder er en der på en måde taler ens sag, altså kan hjælpe dig med at spørge lægerne og kommunen om dine rettigheder. En der støtter dig, fordi det kan godt være lidt svært det her med rettigheder og man kan godt føle sig lidt alene i det.

Jeg håber jeg kunne hjælpe dig lidt, selvom jeg ikke kunne give dig et helt klart svar.

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program