Skal/skal ikke?

brevkassespørgsmål

Skal/skal ikke?

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 13 år 6 måneder siden

Hej.. Jeg håber I/du kan hjælpe mig. Et spg. om skolen. Vi har eksamener nu og det er valgfrit om man vil gå op til fysik eksamen eller ej. Jeg er kommet i tvivl om jeg vil eller ej komme til eksamen til fysik/kemi i 10.klasse. Jeg har haft det hele året, så det ville på en eller anden måde være fedt hvis jeg havde det stående på mit afgangsbevis og være stolt af mig selv, over at jeg gik op og havde det som fag hele året. Jeg er kommet meget i tvivl! Jeg har altid haft et fighter-gen og det går godt med mine karakterer. Jeg er og har aldrig været god til fysik. Jeg har haft 2 lærere i det. Den ene er meget flink og forstående overfor dem der har det svært med det, mens den anden er meget forvirrende, har ikke altid styr på tingene og er ikke særlig rar til eksamen, da man føler at man er dum når han er der. Mit spørgsmål er nu om du/I synes jeg burde gå til fysik eksamen eller ej? På den ene side vil jeg gerne vise dem at jeg kan det her og jeg har gjort noget for det - men det vil ikke ligefrem trække mit gode gennemsnit på ca. 7,8 op og gøre noget godt for min selvtillid og mit selvværd. Jeg er kommet ind på mit drømmegymnasium, hvor jeg kun skal have fysik det første år. Gymnasiet kommer ikke til at se karaktererne, medmindre der er et fag jeg ikke har bestået. Jeg læser 24/7 og gør virkelig noget for at blive bedre i skolen, og det lykkes i de fleste fag, bare ikke forsøg. Jeg er bange for at jeg ikke består/får 00 hvis jeg går op - og hvis jeg ikke går op, bliver skuffet af mig selv. Tak på forhånd. Håber der er nogen der kan hjælpe HURTIGT. Har virkelig brug for det. TAK.

Svar: 

Hej med dig..

Du har valgt at skrive til brevkassen "Mine rettigheder" og det handler mest om loven og hvad man må og ikke må.

Jeg overvejede at sende dit spørgsmål over til teenagebrevkassen, men du skriver at det haster en smule og det kan jeg jo godt se, hvis du skal bestemme dig nu her. Derfor synes jeg faktisk du skal kigge forbi vores chatrådgivning i dag eller måske i morgen. Her kan du vende det hele med en voksen og måske kan du komme frem til en afklaring.

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program