Rettigheder på arbejde
Rettigheder på arbejde
Hej :)
Jeg arbejder i en spar butik, og jeg er rigtig glad for mit arbejde.
Vi har åbent hver dag fra 7-21.
For nogle måneder siden fik butikken ny ejer og vores vagter er nu på 5-6timer i hverdagen og 6-9timer i weekenden, men må jeg godt arbejde så lang tid?
Og må jeg godt arbejde til kl 21?
Hej Anonym
Godt at du er opmærksom på de her ting omkring din arbejdstid.
Hvor meget du må arbejde som 16-årig afhænger af om du stadig går i skole.
Hvis du ikke går i skole
Hvis du ikke går i skole må du arbejde op til 8 timer om dagen, og maksimalt 40 timer i alt på en uge. Når det er en butik du arbejder i må du arbejde indtil kl. 22.00.
Hvis du stadig går i skole
Reglerne er ret anderledes hvis du stadig går i skole. På hverdage hvor du også går i skole, må du kun arbejde 2 timer om dagen, og kun indtil kl. 20.00. I weekender eller andre dage hvor du ikke også har været i skole må du arbejde op til 8 timer. Hvis du stadig går i skole må du i alt arbejde op til 12 timer på en uge.
Jeg håber det gav dig et hurtigt overblik over om der er problemer i forhold til dine arbejdstider. Du kan læse mere på Arbejdstilsynets hjemmeside
Det kan godt være lidt indviklet at tyde de her forskellige regler omkring arbejdstid, så det kan måske være en god idé at have dine forældre med på en kigger når du studerer reglerne igennem. Så kan de måske også råde dig til hvad du skal gøre, hvis nu din arbejdstid ikke helt stemmer overens med reglerne.
Mange hilsner
Niels-Christian