regler inden for rengøring

brevkassespørgsmål

regler inden for rengøring

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 13 år 9 måneder siden

hej (: Jeg er en 16-årig pige, der som de fleste har et fritidsjob. Jeg arbejder i et boligselskab, hvor jeg laver lidt af hvert. Det skal dog lige siges, at jeg er ansat under titlen "bud". Gennem det sidste stykke tid, er jeg blevet sat til at gøre rent, i forskellige festsale. Når jeg gør rent, bruger jeg ret så skrappe rengøringsmidler, hvor jeg desuden aldrig har fået en introduktion til hvordan sådanne rengøringsmidler, må og skal bruges. Her kommer mit spørgsmål så, må ungarbejdere godt gøre rent, som nævnt? Mine forældre har nemlig en ide om, at man skal have taget et kursus (eller noget i den stil) før man må bruge skrappe rengøringsmidler. Og hvilken løn har man ret til, når man gør rent, på denne måde? Håber i kan svare på mine spørgsmål (:

Svar: 

Hej Anonym

Det er nogle rigtig gode spørgsmål du stiller og jeg har prøvet at kigge lidt på det, og fundet lidt du måske kan bruge.

Jeg kan ikke finde information omkring rengøringskursus, men der findes regler for hvilke midler du må bruge til rengøring når du er under 18. Du kan læse mere om hvilke her.

Jeg har kigget lidt rundt men har ikke kunne finde et særligt præcist svar omkring din løn, men her er hvad jeg har fundet.

Din løn afhænger både af den titel du er ansat under og naturligvis også hvilket arbejde du udfører. Hvis du er ansat som bud og laver forskelligt arbejde lyder det for mig lidt som en piccoline-stilling. Som piccoline skal du have et sted mellem 55 og 65 kr. i timen når du er under 18 år. Jeg ved ikke hvor meget du må gøre rent før du skal aflønnes som rengøringsassistent som har en noget højere timeløn. (ca. 95-120 kr. i timen)

Jeg vil opfordre dig til at kontakte jobpatruljen, som arbejder lige præcis med ungarbejderes rettigheder. De har en gratis telefonhotline, hvor jeg tror du kan have mere held med nogle mere præcise svar. Der er åbent alle hverdage kl. 9-16, og du kan ringe gratis på tlf. 80 24 10 10

Venlig hilsen

Erroll

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program