opholdsted/regler/politi

brevkassespørgsmål

opholdsted/regler/politi

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 14 år 11 måneder siden

Hej. Jeg synes det er noget lort at man kan melde en savnet, hvis de fx forsvinder for et opholdsted. Det har jeg desværre været. Men mine spørgsmål? Kommer det til at stå nogen steder ? NOGEN siger det kommer til at stå i sådan nogen papir der kommer til at følge en resten af livet er det rigtig ? og nogen arbejdsskiver vil også havde den ren hvis man har været i kontakt med politet ? passer det eller ikke. Jeg er på et opholdsted hvor der er mange stoffer og hvor pædagogerne er totalt ligeglade, jeg ved godt det er et akut sted for mig, men jeg kan bare ikke holde ud at være der, kan man endelig ikke godt komme et andet akut sted hen hvis det var ? hvordan er reglerne med det.?. For hvis kommunen ikke snart for mig et andet sted hen, så stikker jeg bare af igen til de kan forstå jeg ikke gider være der. For et opholdsted skulle det ikke være et godt sted at være for unge ? Smil Fra Felicia.

Svar: 

Hej Felicia.

Det er et par gode spørgsmål du kommer med og jeg har ringet til en kommunal afdeling for specialinstitutioner, herunder opholdssteder for at se hvad jeg kunne snuse mig frem til.

Det er sådan at der er forskel på dine papirer. Du har en sagsmappe på kommunen og en straffeattest. Og så er der forskel på hvilken anbringelse vi taler. Er du anbragt som del af en dom for noget kriminelt eller ikke?

Hvis du IKKE er anbragt i forbindelse med en dom for noget kriminelt, som jeg har en mistanke om er din sag, når jeg ser dine andre indlæg herinde, så vil det stå i din sagsmappe at du er stukket af fra dit opholdssted. Den sagsmappe må din senere arbejdsgiver til gengæld ikke se. Den er intern i kommunen til dine sagsbehandlere og ikke andre.

Hvis du tilgengæld er anbragt i forbindelse med en dom, så KAN det tolkes som at stikke af fra din dom, og i det tilfælde vil det komme til at stå 4 år på din straffeattest. Det er ikke helt sikkert. En arbejdsgiver kan kræve en ren straffeattest, men nogle ønsker bare at se den og stille lidt spørgsmål, hvis der er noget. Du kan for eksempel godt komme til at arbejde med børn, hvis du er stukket af fra et opholdssted og afsoning af dom...

Dit andet spørgsmål er rigtigt svær at svare på. Det er sådan at det jo er en akut anbringelse, og det er jo fordi de leder efter det helt rigtige sted for dig. Når du så har det så dårligt som du har det på det sted, synes jeg at du skal prøve at snakke med din sagsbehandler om ikke I kunne finde et andet akut sted. De er jo heller ikke interesserede i at du har det dårligt. Men der er ingen garanti.

Med Venlig Hilsen

-Sune
(Vejleder i lovstuen, vikar for Erroll)

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program