Min far

brevkassespørgsmål

Min far

brevkassespørgsmål af
Anonym
11 år
Oprettet 16 år 1 måned siden

Min far og mor er skilt, og min far er alkoholiker, så ser ham ikke så meget.

En dag hvor han skulle passe, mine brødre og mig, kørte mine brødre og mig crosser, men min ene bror flippede ud over "Køre rækkefølgen", så han slog mig, og hev i mit hår.

Så kom min far, og imens jeg kiggede væk, slog min far min bror.

Flere dage, var vi ikke i skole, fordi vi var bange for at han skulle komme efter os, da min bror havde røde mærker over det hele!

Nu går det bedre, men hvad kan jeg gøre hvus situasionen opstår igen, for jeg er stadig lidt bange for min far!

Hilsen Pigen...
 

Svar: 

Hej med dig

Mange tak for brevet. Jeg synes det er rigtig godt du skriver til brevkassen, fordi det er ikke rart at gå rundt og være bange for sin far.

Du er rigtig god til at beskrive dit situation og du spørger om hvad du kan gøre hvis situationen opstår igen.

Det står i loven, at voksne må ikke slå børn og din far må ikke slå din bror.

Jeg kan godt forstå du gerne vil hjælpe hvis situationen opstår igen, men det er ikke dit ansvar. Det er de voksnes ansvar.

Derfor er det vigtigt at du får snakket med en voksen, en der kan hjælpe dig så du ikke behøver at være bange for din far.

Jeg synes du skal snakket med din mor om det der er sket og at du er bange for din far. Hvis du ikke snakker godt med din mor, synes jeg du skal snakke med en anden voksen i din familie. En du stoler på og har det godt med.

Det kan sommetider være nemmere at være to når man snakker om noget der er svært. Hvis din bror også har lyst til at få snakket om det, kunne det være en god ide at I gjorde det sammen.

Det kan også være en god ide at skrive et brev til den voksne du gerne vil snakke med. På den måde kan du måske bedre få det hele forklaret stille og roligt. Så er man sikker på at få det hele med.

Hvis du ikke synes du har nogen voksne du kan snakke med og er forvirret over hvad du skal gøre, så skal du vide at du altid kan bruge brevkassen igen.

Du kan også besøge chatten her på cyberhus.dk. Her kan du anonymt chatte med en voksen og f.eks. øve dig på hvad du kan sige til den voksen.

De bedste hilsner

Erroll Marshall

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program