må jeg?

brevkassespørgsmål

må jeg?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 12 år 5 måneder siden

hej :-D jeg står lidt i en vanskelig situation med at min mor drikker og at jeg ikke vil bo hjemme mere har snakket med kumounene om at jeg skal i en plejefamilie. men så er spørgsmålet må jeg selv vælge en plejefamilie ?? jeg kender nemlig et par som jeg rigtigt godt kan li og hvor jeg føler mig tryg og snakker med manden om mine problemer i hverdagen. og de har haft en i pleje før for nogle år siden så "virker" den stadig? men det er også træs ved om jeg ikke ved om de vil have mig i pleje? hilsen mig

Svar: 

Hejsa :-).. Mange tak for dit spørgsmål - det er super, at du undersøger dine rettigheder.

Det er rigtigt godt, at du har nogle voksne som du føler dig tryg ved og som udgangspunkt kan du godt foreslå kommunen en familie, som du synes rigtigt godt om.

Der står i lovgivningen, at kommunen i udgangspunktet, skal forsøge at finde en familie i netværket - og det er her, at du kan foreslå nogle familier, som du har i tankerne.

Det er kommunens opgave at godkende plejefamilien, men da de tidligere har været godkendt, tænker jeg ikke at det bliver noget problem.

Jeg vil foreslå dig, at ringe til kommunen og bede om at snakke med en socialrådgiver og så fortælle den person om dine tanker, da det også står i lovgivningen, at barnet/den unge skal parthøres - hvilket i bund og grund betyder, at de skal lytte og tage hensyn til dine tanker omkring hele forløbet. Og så vil den socialrådgiver kontakte familien, og høre om de har lyst til at have dig boende.

Håber du kan bruge svaret, ellers er du meget velkommen til at skrive igen :-)

Venlig hilsen

Steffen

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program