Må de godt det?

brevkassespørgsmål

Må de godt det?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 12 år 3 måneder siden

Hej... Jeg bliver altid henvist til albahus når jeg prøver på og snak med nogen om det herhjemme. Jeg er ved og være lidt træt af det. Når man kontakter albahus så skal man gi dem et navn så de kan lave noter om de samtaler men må de godt det når jeg ikke engang kan få lov til at vide hvad der står i de noter? altså jeg mener når de skriver ting ned om mig så har jeg vel ret til aktindsigt men de siger jeg ik kan få at vide hvad de skriver om mig så jeg har altså ik lyst til atkontakte dem for jeg synes ik det er rart de skriver ting ned om mig og kan læse om mig selvom det er en rådgiver jeg slet ik har snakket med :(

Svar: 

Hej med dig..

Det er godt du er nysgerrig på dine rettigheder og mærker efter, hvad du synes er ok eller ikke ok for dig.

Nu kender jeg ikke præcist til, hvordan Albahus arbejder og hvordan de tager notater, så jeg kan ikke svare helt på dit spørgsmål. Men jeg ved, at man kan være anonym når man opsøger Albahus og derfor er det helt okay, at de ikke kan tilbyde dig aktindsigt.

Fordi de kan ikke vide hvem du er og derfor kunne de komme til at udlevere det til den forkerte person. Så det er faktisk en måde at beskytte dig og de andre personer der besøger Albahus.

Det er jo helt okay, hvis du ikke føler du kan bruge Albahus eller er tryg ved den måde de arbejder på. Og derfor synes jeg du skal overveje at finde en anden voksen at søge hjælp hos. 

Hvis det drejer sig om, at du har været udsat for et seksuelt overgreb, så er det vigtigt du får en psykolog at snakke med. Derfor synes jeg du skal starte med at få snakket med din læge. Så kan han/hun henvise dig til en psykolog.

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program