Lægeerklæring - kørekort

brevkassespørgsmål

Lægeerklæring - kørekort

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 10 år 7 måneder siden

Kære Cyberhus. Har min læge virkelig ret til at skrive i min lægeerklæring til kørekort, at jeg har en depression? Lægen lovede at det jeg fortalte var i mellem os, men åbenbart ikke. Kan ikke se hvad det har med mit kørekort at gøre, nu hvor jeg ikke tager medicin eller noget! Jeg troede lægen havde tavshedspligt 

Svar: 

Hej med dig...

Det synes jeg er et super godt spørgsmål og jeg kan godt forstå du undrer dig... Og jeg var også selv i tvivl, da jeg læste dit spørgsmål, så jeg ringede til sundhedsstyrelsen og snakkede med en embedslæge. På den her side. Og nu skal du høre hvad de sagde..

Det er ikke et brud på tavshedspligten, fordi det er noget lægen skal gøre i forhold til loven. Og det er noget du acceptere når du skal have et kørekort, og du kan nok ikke huske hvor du har læst om det, men det burde stå et sted i sundhedsattesten eller i det undervisningsmateriale du har modtaget af din kørelærer.

Lægen skal oplyse om alt der måske og måske ikke kan have indflydelse på dine evner som bilist. Og din læge skal faktisk skrive depression på, også selvom man måske slet ikke er deprimeret mere.

Jeg kan godt forstå du føler det som om han overskrider tavshedspligten og jeg ville ønske for dig, at I havde fået snakket det bedre igennem, så det ikke kom bag på dig. Fordi han skal som sagt gøre det og jeg mener slet ikke din kørerlærer ser den sundhedserklæring, fordi den sendes vist direkte ind til kommunen, som skal udstede dit kørekort.

Det er lang tid siden jeg har taget kørekort, så hvis der er noget du stadig er i tvivl om, så synes jeg helt sikkert du skal prøve at få snakket med din læge eller din kørelærer, fordi de er helt opdateret på det.

Jeg håber du fik svar og stadig stoler på din læge... og at du så får dit kørekort :)

Venlig hilsen

Erroll

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program