Lærernes ret!

brevkassespørgsmål

Lærernes ret!

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 10 år 11 måneder siden

Hej, jeg er en pige på 18 og går på produktionsskole lige pt. Jeg har ikke haft det for godt, mine lærere ville snakke med mig, selvom jeg sagde at jeg ikke ville have de skulle blande sig!.. Jeg skærer i mig selv, og har tænkt en del på selvmord.. Og så mente mine lærere at de SKULLE blande sig(eller hjælpe som de sagde) .. Men skal de det ? Når jeg er 18 og siger direkte til dem at jeg ikke vil have det. Kan jeg så ikke leve mit eget liv? Håber det er til at forstå, og giver mening :D Kram *** :)

Svar: 

Hej med dig

Det er et rigtigt godt spørgsmål du stiller, og jeg skal prøve at svare så præcist jeg kan.

Ja, de har ret til at blande sig, hvis de er bekymret for dig eller vurderer at du har brug for hjælp. Også selvom du siger nej. De må også videregive oplysninger, hvis de for eksempel mener, at du har brug for psykiatrisk hjælp. Det kalder man "forvaltningsloven".

Jeg vil foreslå dig to ting nu:

1. Du kan sætte dig ned og få en ny snak med den eller de lærere det handler om, måske er det en god ide hvis din skoleleder også var med.

Forklar dem hvordan du har det, og hvorfor du ikke har lyst til at de blander sig. Prøv også at høre på hvorfor de gerne vil blande sig. Måske kan i lave en aftale som du kan acceptere og kan leve med. Måske en aftale hvor du kan sige til, hvis du får brug for hjælp.

Jeg ved godt at det kan være svært at tage sådan en snak med ens lærere, og at skulle forklare nogle af de ting som kan være svære. Derfor kan det være en god ide at skrive det ned og sende det til dine lærere først. På den måde kan du forklare det stille og roligt, måske vil snakken så være nemmere. Jeg vil også anbefale dig at få snakket med din mor og far, måske kan de være med til mødet og give dig støtte.

2. Du skriver at du skærer i dig selv og har tænkt på selvmord. Jeg synes det er positivt, at du har nogle lærere som bekymrer sig og som tør blande sig. Har du overvejet om du kunne få glæde af den hjælp de tilbyder? Min erfaring er, at rigtig mange lærere er gode at snakke med, og måske kan du faktisk finde en voksen som du kan finde tillid og støtte i.

Jeg vil også foreslå dig chatten her i Cyberhus, hvis du har lyst til at chatte med en voksen som også gerne vil lytte. Den har åben mandag til torsdag kl. 15-19.00

Jeg håber du fik svar på dit spørgsmål.

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program