Kontanthjælp

brevkassespørgsmål

Kontanthjælp

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 11 år 11 måneder siden

Hejsa... Jeg er en pige på 16 år der er flyttet hjemmefra med hjælp fra 'Bo Hjemme Støtte', jeg får kontanthjælp, det der hedder udeboende under 24 år, det er ca 6100 kr før skat.... Jeg har ADHD som jeg fik konstateret sidste år i marts måned... Så er det mit sprøgsmål lyder på, om der er nogle paragraffer eller yderligere hjælp jeg kan søge, da jeg ikk har til andet end udgifter og sparsom mad...... Jeg har læst og hørt om folk med en psykisk lidelse får en højere sats end den jeg får, håber virkelig at i kan hjælpe mig... Hilsen Malene Svendsen

Svar: 

Hej Malene..

Det er godt du skriver, fordi det kan være meget svært at finde ud af, hvad der er af muligheder og hvad man har ret til. Og det er hårdt, hvis der ikke rigtiog er nogle penge tilbage, efter de fast udgifter er betalt.

Unge der lider af en psykisk lidelse har mulighed for at den høje kontanthjælp, men det er ikke alle diagnoser. Tit er diagnoser som ADHD ikke nok til at få den høje sats. Men jeg synes alligevel to har to muligheder, som du skal prøve af.

1. Den første er at tage en snak med din socialrådgiver og måske kan din kontaktperson hjælpe dig. Forklar den person hvordan din økonomi ser ud og så spørg om der er mulighed for at du kan komme op på den høje kontanthjælp.

2. Den anden er, at kontakte bisidderordningen hos Børns vilkår. Det er en mulighed for at en voksen som kender loven rigtig godt, kan hjælpe dig med at snakke med kommunen. Det er på en måde din advokat. Det er gratis og det kunne være en god ide at høre hvad de synes.

Jeg håber det bedste for dig.

Venlig hilsen

Erroll

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program