Kære Brevkasse, Jeg er en pige på 15 år, bor sammen med mine forældre og min lillebror, jeg går i 9. Klasse på en privat folkeskole. Jeg har svækket lidt meget på den sidste tid i skolen ang. karakterer men arbejder virkelig hårdt på at få dem op igen. Se problemet er at min mor ikke giver mig nogen form for opbakning, og selvom jeg mestrer tysk, dansk og engelsk og halter en lille smule i fysik og biologi er intet godt nok. hovedsagligt ligger mit problem ved matematikken.. men nok om det. Jeg har pjækket 1 dag hver uge i hele 3 uger og gik så over til at undgå matematik timerne fordi jeg virkelig har problemer i det fag, de ligger altid i de første timer så jeg "glemte" at stille mit vækkeur og mødte op senere i skolen, jeg kan godt se at det er et stort problem og ikke hjælper overhovedet og derfor prøver jeg at rette op på det igen. Problemet er bare at hvis du har gjort en ting forkert hos min mor, kan du lige så godt droppe det hele.. hun hader mig virkelig. Jeg har en storesøster som hader mig lige så grusomt som min mor og når hun er på besøg får hun rigtig lov til at rakke mig ned uden at min mor siger noget til det, men du har da din far? min far, ja flot. han er virkelig så grov og ser på hvordan jeg dag ind og dag ud bliver gjort grin af og bebrejdet.. han tør ikke sige noget til min mor fordi at han er ret konfliktsky. Min mor er blevet hængende i det sidste århundrede og giver mig hverken lommepenge eller noget, hun mener nu hvor jeg er 15 kan jeg tjene mine egne penge, og jeg har virkelig prøvet at få et arbejde men jeg har ikke haft heldet med mig endnu. jeg får ikke lov til at være sammen med venner eller veninder i min fritid hvis jeg ikke har ordnet alt herhjemme altså ryddet mit værelse op og sørger for at passe skolen og jeg kan da godt se at det er fair nok, men hvis der virkelig er noget jeg brænder for som f.eks tage i biografen med hele klassen, får jeg ikke penge til det og hellere ingen tilladelse hvis mit værelse ikke er ryddet op og man skulle tro at hun har medlidenhed et eller andet sted, men hun er virkelig kold og hjerteløs. Jeg græder virkelig hver eneste aften inden jeg ligger mig til at sove og tit ligger jeg søvnløs hver evig eneste nat fordi jeg gruer for hvad den næste dag vil bringe.. jeg vil gerne vide om jeg ikke har en eller anden ret til at komme væk herfra og starte på en frisk (for selvom jeg har lavet en del fejl, vil jeg enormt gerne prøve at bedre mig) og bygge nyt op sådan så jeg kan passe min skole og få et liv med ligeberettigede vilkår? jeg kan nemlig ikke holde det ud mere. men jeg vil hellere ikke for langt væk fra min nuværende skole, da vi ligger lige op til eksamerne og jeg vil helst hellere ikke væk fra mine venner, da jeg har meget svært ved at åbne mig for andre og få venner. Mvh Louise