Hader min mor!

brevkassespørgsmål

Hader min mor!

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 15 år 7 måneder siden

Hej, jeg er en pige på 14 og har det meget svært med min mor.

1. Jeg har en (næsten) kæreste, som jeg MEGET gerne vil være sammen med. Min mor vil ikke have det, fordi hun tror vi "laver" noget. Jeg har ikke lyst til, at "lave" noget med ham endnu, fordi vi ikke kommer sammen. Han går i 8., det er også et af problemerne.

2. Jeg blev konfirmeret for ca 2 uger siden. Min mor vil ikke lade mig bruge de penge, der er MINE!:

( 3. Alle mine veninder må gå ud om aften, sove sammen i hverdagen, komme til fester hver weekend, være sammen med deres kærester osv. Jeg, jeg skal lave pligter konstant her hjemme og får ikke noget for det. Jeg SKAL bare lave noget, før jeg må være sammen med mine veninder eller Mads(min næsten kæreste). Jeg har prøvet MANGE gange at protestere, men jeg får bare lort i hovedet igen. Jeg har også prøvet at snakke med min far om det, men han må ikke sige det mindste for min mor. Og får aldrig et ord indført. Jeg synes bare hun er SÅ strid og overvejer MEGET at løbe hjemmefra! ):

Svar: 

Hej Pige 14 år..

Super godt at du skriver herind, når du har det svært med din mor.

Loven siger at dine forældre har myndighed over dig indtil du bliver 18 år. Det vil sige at de bestemmer hvad du må og ikke må. De skal passe på dig ud fra det de mener er rigtigt og bedst for dig.

Når du fylder 15 år, så begynder du at få nogle flere rettigheder. For eksempel når det kommer til penge. Når du er fyldt 15 år, kan du selv bestemme hvad du vil bruge de penge til du selv tjener eller du får i gave. Prøv at læse alderstavlen her i Lovstuen, den fortæller dig om hvornår du må hvad.

Når man er 14 år, så begynder man at blive mere selvstændig og derfor vil man gerne selv bestemme mere og mere. Det er helt naturligt og det betyder at man sommetider skændes med sine forældre.

Derfor synes jeg det er vigtigt, at du igen prøver at snakke med din mor og far. Prøv at fortælle dem hvilke tanker og ideer du har. Du bliver nød til at respektere deres holdninger også, men måske kan i finde en måde at gøre tingene på, hvor du også synes at du bliver hørt.

Det kan godt være svært at sige uden at blive sur, så jeg vil også foreslå at du skriver et brev, hvor du kan forklare dine tanker stille og roligt.

Omkring din (næsten) kæreste, så synes jeg det er vigtigt at du og din mor får en snak om det her med at "lave" noget. Måske ville din mor blive mere rolig, hvis du forklarede hende at du faktisk slet ikke tænker på det lige nu.

Du skriver, at du har lyst til stikke af. Det får du ikke så meget ud af, udover flere problemer. Der er andre måder at løse dine problemer på.

Hvis du har brug for mere inspiration, så kan du logge dig på chatten her i Cyberhus hver mandag til torsdag kl. 15-19.00. Her kan du chatte med en voksen og måske kan i finde flere ideer du kan bruge..

Håber du kunne bruge mine råd

Venligst

Erroll

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program