Flytte hjemmefra.

brevkassespørgsmål

Flytte hjemmefra.

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 13 år 4 måneder siden

Hej Cyberhus.dk - "Dine rettigheder", jeg er næsten lige blevet 15 år og har rigtig mange problemer i min hverdag - derhjemme, venner, skolen, nogle gange på mit arbejde og sidst, men ikke mindst min fremtid, hvilket gør at jeg ikke vil bo hjemme mere. - Jeg vil hører om man kan flytte hjemmefra, uden ens forældres tilladelse, når man er 15 år? Hvis ikke - er der så en mulighed for at jeg kan, hvis jeg får en sagsbehandler og sådan noget? Hvad kan man ellers gøre?

Svar: 

Halløjsa.

Hvor er det stærkt, at du undersøger dine rettigheder. Kan godt læse, at det kan være svært at være dig.

Ens forældre bestemmer rigtigt meget indtil man er 18 år. Men man kan i særlige tilfælde flytte hjemmefra. Det er kommunen der beslutter, om det er godt eller skidt for barnet at bo hjemme.

Det er sådan, at kommunen i nogle tilfælde kan beslutte at den unge, ikke skal bo hjemme - hvis der er mange problemer. Dette kræver, at der bliver lavet noget, som hedder en Børnefaglig Undersøgelse, som afdækker seks områder:

1) udvikling og adfærd

2) familieforhold

3) skoleforhold

4) sundhedsforhold

5) fritidsforhold og venskaber og

6) andre relevante forhold.'

jf. Servicelovens § 50.

Denne undersøgelse er et værktøj som kommunen bruger til, at finde ud af hvilken støtte der er bedst for barnet/den unge - dette betyder at kommunen kan vurdere, at der er behov fra anden løsning, end den som du måske synes er den bedste. Det er dog sådan, at socialrådgiveren i følge loven skal have en/flere samtaler med barnet, for at sikre at det hele sker på en ordentlige måde.

Jeg vil derfor foreslå dig, at snakke med en voksen, som du har det rigtigt godt med - det kan evt. være en skolelærer, som kan hjælpe dig med at snakke med kommunen. Du kan også selv ringe til din kommune og tale med en sagsbehandler. Ellers er du meget velkommen til at kigge forbi vores chatrådgivning, hvor du kan snakke med en voksen.

Håber svaret hjalp - ellers er du meget velkommen til at skrive igen :-)

Venlig hilsen

Steffen

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program