Flytte hjemmefra

brevkassespørgsmål

Flytte hjemmefra

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 12 år 10 måneder siden

Hej :) Jeg er en pige som har en kæreste, nu har vi været sammen i 3 år og forlovet med ring. Nu vil vi gerne flytte først var det fordi vi bare følte os klar, men jeg måtte ikke ( han er 19 ) og så tænkte vi bare 12 mrd men nu har mine forældre åbenbart problemer med vores forhold, han fik taget nøglen fordi de ikke syntes han er værdig nok, og det eneste problem er at han ikke rigtig snakker med dem,og de mener vi skal se film med dem en lørdag aften, sige godnat ovs så nu er vi ikke rigtig velkommen i begge vores hjem. Så nu tager vi springet og flytter, jeg vil ikke finde mig i deres ting mere, han er perfekt god økonomi igang med uddannelse godt job ingen fejl Mit spørgsmål er så kan jeg bare flytte ? På forhånd tak :)

Svar: 

Hej med dig...

Det lyder som om du og din kæreste rigtig gerne vil flytte sammen og føler jer klar til at tage det næste skridt.

Loven er meget enkel på det her område, fordi når du er under 18 år, så bestemmer din mor og far rigtig meget, fordi de har forældremyndigheden. Du bestemmer selv det hele, når du bliver 18 år.

Men det vil altså sige, at dine forældre faktisk bestemmer om du må flytte hjemmefra. Så det første skridt er at tage snakken med dine forældre igen og måske blive enige om en model som I alle kan acceptere. Hvis de stadig siger nej og du mener det er meget urimeligt, så skal du ringe til familieafdelingen i din kommune og få en snak med dem.

Det er dem som går ind i sager, hvor forældre og børn ikke er enige om hvordan tingene skal være, og så prøver de at hjælpe med at løse det.

Men ellers må du nok indstille dig på, at du og din kæreste skal vente til du bliver 18 år, selvom det er irriterende.

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program