Chikane

brevkassespørgsmål

Chikane

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 12 år 3 måneder siden

Hej. Jeg havde en kæreste for et års tid siden. Efter jeg gik fra ham, har han lavet en rap om mig som er kommer på youtube. Han siger en masse meget upassende, ubehagelige og grimme ting om mig, og han nævner mig navn også en enkelt gang. Dog kun fornavn. Den er næsten blevet set 500 gange nu. Lige her i dag skrev jeg til ham at jeg ville have at han sletter videoen eller jeg ville anmelde den på youtube. Problemet er at det er næsten umuligt at anmelde. Han siger at han ikke vil fjerne den og siger at jeg skal glæde mig til at han snart ligger en version 2 ud som er meget værre. Jeg sagde tilbage til ham at jeg slet ikke kan fatte hvordan han kan være så ondskabsfuld og han svarer at jo mere jeg klynker, jo mere har han at skrive om. Mit spørgsmål er: hvad kan jeg gøre? Er der noget som helst jeg kan gøre? Jeg vil gerne have fjernet den video, jeg vil gerne undgå at der kommer en ny ud og jeg vil gerne undgå at han går og siger en masse ting om mig. Da vi har været kærester, ved han selvfølgelig nogle meget private ting om mig og jeg føler mig meget truet og magtesløs. På forhånd tak for hjælpen.

Svar: 

Hej med dig...

Øv, det kan jeg godt forstå du både føler dig truet og magtesløs af. Det er ikke okay at han lægger sådan en tekst ud på nettet.

Og jo, der er noget du kan gøre og ja, det lyder som chikane og det er ulovligt.

For at du kan få det bedste svar, så har jeg valgt at sende dit spørgsmål over til en ekspert på det her område, nemlig Jonas i brevkassen "Dig på nettet". Han ved rigtig meget om Youtube og hvordan du bedst kan gøre noget ved det.

Men en ting vil jeg lige sige her og det er at jeg synes du skal snakke med dine forældre med det samme. Det er vigtigt du ikke går alene med det her og det er vigtigt at de er med på hvad der sker i dit liv, så de hjælpe med de ting som Jonas skriver til dig..okay?

Måske når han først at svare lige efter nytår, men kig efter hans svar i brevkassen..

Kan du h'ave en god nytåra aften.

Venlig hilsen

Erroll

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program