Røven

brevkassespørgsmål

Røven

brevkassespørgsmål af
Magnus
15 år
Oprettet 3 år 4 måneder siden

Her for nogle dage siden fandt jeg min mors dildo, jeg er begyndt og bruge den tit men det er som om at mit røvhul er "sprækket op" det gør værtifald nogle gange ringtig ond når jeg sætter den op i. 
Er det noget man kan gøre for at mit røvhul "healer"?
Mvh Magnus

Svar: 

Hej Magnus,

Først og fremmest vil jeg gerne sige, at det er godt at høre, at du er godt i gang med at udforske dig selv og din krop. Dernæst vil jeg gerne sige, at det ikke skal gøre ondt. Onani, sex og det at udforske sig selv alene eller sammen med andre skal ikke gøre ondt. Det skal være dejigt og rart, og man skal kun gøre noget man har lyst til og som føles godt. Når du mærker, at det kan gøre rigtig ondt at sætte din mors dildo op er det vigtigt at du stopper, og i stedet finder noget andet at onanere med eller en anden måde at onanere på. For igen: onani skal være dejligt.

Du skriver, at det føles som om dit røvhul er sprækket og at du tænker det måske er derfor det nogen gange gør ondt at sætte dildoen op. Det kan sagtens tænkes at det er det, der er årsagen. Hvis det er tilfældet er mit bedste råd at give dit røvhul ro og tid til at hele. Hvis der er kommet en rift eller en sprække har huden brug for ro så den kan komme sig. Det betyder, at det bedste du kan gøre er at lade området helt være for en periode indtil det er helet igen.

En helt anden ting, der er vigtig at få med her: der er nogle hygiejnemæssige forbehold du er nødt til at tage, når du vælger at bruge din mors sexlegetøj. Det er vigtigt, at du vasker dildoen grundigt både før og efter brug, og du kan med fordel sætte et kondom på den, så du er sikker på at undgå, at der bliver overført bakterier mellem dig og din mor. Hvis du ikke allerede har gjort det skal du måske også overveje at fortælle din mor, at du er begyndt at bruge hendes dildo. Jeg tænker i hvert fald at det kan være rart for hende at vide, at hun ikke er den eneste der bruger den. For selvom du ikke har noget problem med at dele med hende, så er det ikke sikkert, at hun er interesseret i at dele med dig. Et sexlegetøj er en ret personlig ting, og det er derfor ikke alle, der er interesserede i at dele med andre.

Jeg håber du kan bruge svaret og at dit røvhul snart bliver sig selv igen.

Mange hilsner,

Siv

Sivs billede
Siv fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program