Rådgiverne

brevkassespørgsmål

Rådgiverne

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 15 år 5 måneder siden

Hej Niels Christian Jeg synes at det er en rigtig god chatrådgivning, der er herinde. Jeg tør bare ikke rigtig skrive dertil igen fordi jeg ikke har fulgt det råd jeg fik sidst. Jeg har et spørgsmål: Hvor mange chatter en rådgiver med af gangen? Jeg har nemlig prøvet at chatte med dem inde på GirlTalk men der chatter de med så mange af gangen at der går meget lang tid før de svarer og det er ligsom om de kun forholder sig til det sidste man har skrevet og glemmer hvad det hele enligt handler om. Sådan synes jeg ikke at det er her. Så jeg tænkte at det måske er fordi i ikke chatter med så mange af gangen? Hilsen Stine Stankelben

Svar: 

Hej Stine Stankelben

Tak dit spørgsmål til chatten. Jeg er glad for at du synes godt om vores chatrådgivning.

Jeg synes helt bestemt du skal logge på chatten igen, hvis du har brug for at snakke med en voksen. Også selvom du ikke har fulgt de råd du fik sidst. Nogle gange kan gode råd være svære at følge i virkeligheden og det ved den rådgiver du har chattet med også.

Nogle gange virker rådene ikke som planlagt og andre gange kan det bare være rigtig svært at skulle gøre noget ved problemerne i virkeligheden. Det vigtigste er at du bliver ved med at gøre noget for at få det bedre eller løse dit problem. Nogle gange tager det tid og mange forsøg. Det er både helt naturligt og helt okay.

Du kunne måske logge på chatten og snakke med en rådgiver om hvordan du har det nu. Måske fortælle om hvorfor det var svært at følge rådene fra sidst du var på chatten. Det er altid dig der bestemmer hvad i skal snakke om, og du er altid velkommen på chatten.

I chatten på Cyberhus, chatter rådgiveren altid kun med en ung af gangen. Det er vigtigt for os at rådgiveren kan være til stede og nærværende for den unge der gerne vil snakke. Det synes vi kun kan lade sig gøre, hvis man chatter med én af gangen.

DeBedsteHilsner

NielsChristian - Vejleder i stuen

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program