Pusteprøve

brevkassespørgsmål

Pusteprøve

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 5 år 9 måneder siden

Jeg skal til læge, hvor jeg skal komme fastende. Hvor jeg ikke må have spist noget i 12 timer.

Når undersøgelsen starter, skal jeg drikke et glas sukkervand, 80 gram glukose opløst i 300 ml vand. For at teste bakteriel overvækst i tyndtarmen. 

1) Mit første spørgsmål er, i dette sukkervand er det så ægte sukker? For jeg kan ikke tåle nogen former for sukker, kun lidt fra frugt. Da jeg får koliksmerter fordi jeg bliver så oppustet og får kvalme, og får det rigtig skidt af det. Og så er det godt nok meget sukker, som man skal indtage. Et skolebarn må max få 45-55 gram sukker om dagen, og en voksen kvinde må max få 55 gram sukker om dagen. Så 80 gram er godt nok meget. Jeg får 20-23 g sukker om dagen, som kommer fra æbler. 

2) Mit andet spørgsmål, er der Kcal i dette sukkervand og hvis ja, hvor mange? For jeg går rigtig meget op i sundhed, ingen sukker, kost, træning og kcal. Jeg får kun sukker fra 1 stort æble om dagen. Jeg træner meget og er virkelig seriøs hvad angår min træning og kost. Og derfor går jeg også rigtig meget op i Kcal. 

Jeg tæller Kcal via en app. For at sikre mig, at jeg hverken får for lidt eller for meget. Og derfor vil jeg gerne vide hvor mange Kcal der er i det sukkervand. 

3) Mit tredje spørgsmål, tæller dette sukkervand med, som en del af ens sukkerindtag? Da både tilsat sukker og sukker fra frugt (frugtsukker) tæller med i ens daglig sukkerindtag.

Jeg håber virkelig, at i kan svare på mine 3 spørgsmål, og at jeg høre fra jer. 

Mvh. Den anonyme. 

Svar: 

Kære anonyme :)

Tak for dit spørgsmål. 

Først vil jeg starte med at svare på dine specefikke spørgsmål og nedenfor vil jeg skrive lidt generelt om kost og motion. 

Svar til spørgsmål 1: Det du skal drikke er ganske rigtigt helt normalt sukkervand - sukker opløst i vand. Man plejer at bruge mellem 75-80 mg til denne undersøgelse og det er som du siger mere end man anbefaler i gennemsnit for et barn. Det er dog nødvendigt for undersøgelsen, at man får en stor mængde sukker, for at få de mest præcise resultater. Det at du bliver oppustet og får kvalme, kan jo skyldes den bakerielle overvækst, og derfor er det jo ekstra vigtigt at få foretaget denne undersøgelse, så du kan få den rette behandling. 

Spørgsmål 2: Der er 386 kcl per. 100 g sukker. Derfor er der ca. 309 kcl. i den sukkeropløsning som du skal drikke. De anbefalinger som du nævner med at et skolebarn maks må få 45-55 gram om dagen er kun vejledende. Det gør altså ingen ting hvis man nogle dage får lidt for meget. 

Spørgsmål 3: Alt hvad man spiser og drikker i løbet af ens dag tæller med i ens daglige sukkerindtag. Derfor vil sukkeropløsningen også tælle med.

 

Det er super fint at du er bevidst om din kost og træning. Det hele handler om at være i balance. Man skal huske at indtage kulhydrat (sukker/glucose), protein og fedt i løbet af en dag. Det hele er nødvendigt for at kroppen kan fungere optimalt. Dette er især vigtigt hvis man træner rigtig meget, fordi kroppen skal bruger mere energi. Man skal selvfølgelig være opmærksom på hvor mange kalorier man får i løbet af en dag, men man skal huske at ens kost skal være varieret. 

Håber du kan bruge mine svar. Held og lykke med din undersøgelse. 

 

De bedste hilsner 

- H

 

 

Hannehs billede
Hanneh fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program