Problemer med orgasme

brevkassespørgsmål

Problemer med orgasme

brevkassespørgsmål af
Olivia
20 år
Oprettet 2 år 3 måneder siden

Hej cyberhus. Jeg er venner med en dreng, Malte, som jeg også har følelser for. Vi har flere gange “pillet” ved hinanden, jeg har givet ham handjob og han har forsøgt at give mig finger. Men jeg kan ikke komme når han gør det. Selvom jeg er tændt, har lyst, det er rart og han er god til det. Jeg forsøger at slappe af imens og bare fokusere på det, men det hjælper intet. Det irriterer mig at han ikke kan få mig til at komme (jeg kan godt få ham til det) Men jeg har altid været ret usikker omkring sex mm. Men jeg er helt tryg ved ham. Når han gør det ender det oftest med at jeg får en smule ondt deroppe eller føler jeg skal tisse helt vildt. Det er både en ubehagelig følelse, samtidig med at det også er rart. Det er ret frusterende for jeg kan godt komme ved selv at onanere, og jeg er endda kommet ved et overgreb, hvor jeg hverken havde lyst eller var tændt (det er omkring 4 år siden nu). Jeg ved ikke hvordan jeg skal komme væk fra det og opnå det han og jeg gerne vil. Hilsen Olivia

Svar: 

Kære Olivia

Tak fordi du skriver ind! 

Først vil jeg starte med at sige, at det absolut ikke er unormalt at det kan være svært for en kvinde at komme under sex! Heller ikke selvom man kan komme på egen hånd eller har kunne tidlgiere. 

Jeg tænker måske, at det overgreb du skriver om, kan have en vis betydning her. Og til det, vil jeg gerne forklare lidt omkring det med at komme under et overgreb. Det er sådan at vores kroppe faktisk er enormt intelligente. Når man bliver udsat for et overgreb, uanset om man er dreng eller pige, så passer kroppen på en. Det betyder helt konkret at man faktisk bliver våd. Ved at blive våd, gør det mindre fysisk ondt at være udsat for overgrebet, ligesom en orgasme også beskytter under overgrebet. Det er også det der gør at mange kan føle enomt stor skyld og skam efterfølgende, fordi de tænker de selv havde lyst, eller at de jo netop kom! Men det er kroppens måde at passe på dig på, at den gør det. Det betyder ikke at det på nogen måde var din skyld !

Gad vide om du har fået bearbejdet overgrebet du var udsat for? Ellers vil det nok være virkelig godt at få talt med nogen om det. Og her er der flere muligheder. Fx https://csm-danmark.dk/ hvor du kan chatte anonymt og de vil kunne hjælpe dig til hvor du kan få mere hjælp til at håndtere de ting der er sket. 

I forhold til det med at få en orgasme med din nuværende kæreste, er det enormt vigtigt, at du ikke presser dig selv. Jo mere frustreret du bliver over ikke at få en orgasme, jo sværere kan det blive for dig. Så det er enormt vigtigt at i er tålmodige. Du kan hjælpe ham til hvordan det er rart for dig, ved at fortælle ham om det, føre hans hånd osv. Jo mere du kommer til at slappe af i det, jo lettere vil det blive for dig. Dertil tænker jeg også at det vil være enormt vigtigt at tale med ham om, at du synes det er svært du ikke kan komme, så i måske kan tage det lidt mere med ro, og ikke arbejdes konkret på at du skal få en orgasme, men mere at du bare kan nyde det mere og mere. Du fortæller at du får ondt og får følelsen af at skulle tisse. Så det lyder til at få spænder op, som om en orgasme måske er på vej, men at det er for svært for dig at slipppe den og nå klimaks. Så skal det nok lykkes en dag! 

Men kære du, der er virkelig mange voksne kvinder, som også kæmper med at få orgasmer under sex, og grundlæggende er det med at kunne slappe af rigtig vigtigt. 

Jeg håber virkelig for dig, hvis du ikke har talt med nogen om overgrebet, at du vil begynde at åbne op, så det ikke får lov til at spænde ben for dig videre i livet, og sexlivet. 

Hilsen fra Rose

Nannas billede
Rose fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program