Problem med kærlighed

brevkassespørgsmål

Problem med kærlighed

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 6 år 1 uge siden

Hej cyberhus. Mit problem er at jeg seksuelt meget føler jeg har brug for en kæreste. Jeg tænker hele tiden på om der ikke snart er nogle der kan lide mig, og bliver ofte ked af det fordi ingen synes jeg er pæn. Den største grund til jeg søger en kæreste, er fordi jeg søger bekræftelse. Jeg søger hele tiden at føle mig god nok ved hjælp af en dreng. Problemet er bare, at jeg ved jeg overhovedet ikke er klar til en kæreste, fordi jeg intet selvværd har og jeg VIL have det godt med mig selv før jeg får min første kæreste. Er ret bange for der ligepludseligt kommer en dreng som er interesseret i mig, fordi så tror jeg bare jeg tager hvad jeg kan få, for at føle mig god nok. Ved ikke hvad jeg skal gøre for at lade være med at søge det, for det hjælper ikke at jeg fortæller mig selv at jeg ikke er psykisk klar.

Svar: 

Hej Pige!

TAK for dit brev. Det at søge en kæreste, fordi man trænger til bekræftigelse, tror jeg der er flere der kan genkende det. Det er sejt, at du kan se, at du lige nu ikke helt er psykisk klar. Samtidig kan du heller ikke undgå det modsatte køn, fordi du lige nu ikke føler dig psykisk klar. Når der er noget vi sætter os for vi ikke må, så er det bare det mere spændende.Derfor tror jeg ikke du kan putte dig i en bås ikke klar, men måske stå ved, hvor du er også overfor det modsatte køn. Helt konkret kan du beskrive for dig selv, at du er igang med at styrke dit selvværd, da det er vigtigt for dig, at du er i et forhold der er gensidigt.  

I det du står ved, hvordan du har det, kan det være det er lettere at møde det modsatte køn. Du behøver måske ikke være så higende efter bekræftigelsen og kan måske bare nyde et kys/ en flirt uden det behøver blive til mere. Jeg ved ikke, hvordan du vil få styrket dit selvværd. Jeg tror det er vigtigt, at du gør noget forskelligt, for på den måde at undgå at hoppe i, at fyren skal redde dig. Det er de færeste der kan se det billede du beskriver, så sejt du står ved det. Når jeg skriver gør noget forskelligt tænker jeg, at du kan styrke dit selvværd både kropsligt og psykisk. Et eksempel er; at dyrke sport, dyrke en særlig fritidsinteresse, at være blandt venner, opsøge nye fællesskaber, tage kontakt til behandler/ en voksen du kan stole på. Det vigtigste er, at du gør noget for dig der giver mening, så du føler du kan give ud. Når det er sagt, tror jeg aldrig man kan blive sådan færdig og bom have masser af selvværd. Det kommer i bølger op og ned turerne. 

Og lige præcis det med at mangle selvværd er noget der fylder for de fleste når man er i teenageårene. Man synes det virker som om alle andre har styr på alting, mens man selv er fuldstændig rippet for selvværd. I virkeligheden går de fleste rundt og føler sig usikre og utilstrækkelige. Det er desværre en af de livsfaser alle mennesker skal igennem, for at komme fra barndommen, og over i voksenlivet. De meget usikre, og enormt selvkritiske teenageår. 

Udforsk livet og stå ved dine følelser, så tror jeg du vil opdage, at du kan lidt af det hele selvom du føler dig psykisk sårbar.

Jeg ønsker dig det bedste.

Hilsen Anne-Sophie   

Anne-Sophies billede
Anne-Sophie har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program