Problem

brevkassespørgsmål

Problem

brevkassespørgsmål af
Oliver
12 år
Oprettet 5 år 4 måneder siden

Hej jeg er en dreng på 12 år som har fået en mega sød kæreste her i sommerferien. Hun skal til og i 6. og jeg skal til og i 7. Hun synes vi skal skrive på Facebook at vi er blivet kærester, men jeg synes det er pinligt. Min far og mor er venner med mig på Face og de tror bare vi har leget meget sammen i ferien og ved ikke vi er kærester. Jeg synes det er mega mærkeligt hvis de begynder at bore i om vi så gør noget sexagtigt. Det vi har prøvet er se hinanden nøgne fordi vi en dag gik i swimmingpool, og jeg er ikke parat til at snakke med voksne om sådan noget og jeg tror også de vil sige jeg ikke må fordi jeg stadig er ret lille af min alder, og jeg burde enda være mere moden end min kæreste, men det er kun hende der er i pubertet, men det er hun ligeglad med bare vi skriver det på Facebook. Undskyld det er lidt rodet, men jeg er megaforvirret.

Svar: 

Kære dig, 

Hvor er jeg glad for at høre, at du har fundet dig en sød kæreste, som du er glad for, det er rigtig rart. Det er meget forskelligt, hvornår man er klar til at få en kæreste, men også hvornår man er klar til at fortælle andre om det. Jeg kan godt forstå, at du tænker lidt over, hvad der mon sker, hvis I skriver det på facebook, og hvad dine forældre så vil snakke med dig om. Jeg tror, det er svært at undgå at have de der snakke med dine forældre overhovedet, for på et tidspunkt vil de starte snakken af sig selv. En måde at tage kontrol over situationen kan være ved, at du selv fortæller dem det. Ofte kan det være rart at føle sig i kontrol over sådan nogle samtaler, der kan være lidt pinlige og ubehagelige. 

Samtidig er det dog meget vigigt for mig at sige, at jeg bider meget mærke i, at du skriver, at du ikke er parat til at have den snak. Og det synes jeg er meget vigtigt, at du også holder fast i. Hvis du ikke er parat til, at I skriver det på facebook, så skal I ikke skrive det på facebook. Det er vigtigt, at I begge to er godt tilpas i forholdet, og at der ikke er nogen, der bliver presset til noget, de ikke har lyst til. 

Der kan selvfølgelig også være noget rigtig rart i det at skrive det på facebook og på den måde ligesom vise verden, at man har det godt med hinanden. Det vil selvfølgelig medføre, at folk spørger ind, også dine forældre. Det kan være en lidt pinlig snak, men den kommer nok på et tidspunkt alligevel. Du skal helt selv afgøre, hvad du er klar til og det er vigtigt, at din kæreste respekterer, hvordan du har det. Jeg tænker, det er vigtigt, at du snakker med din kæreste om, hvordan du har det. 

Jeg håber, du kan bruge mit svar og at det hele løser sig!

Sophie

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program