Porno

brevkassespørgsmål

Porno

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 7 år 1 måned siden

Hej cyberhus. Jeg er begyndt at se porno hver dag, og jeg er begyndt at se det flere gange om dagen. Jeg ved godt, at det er normalt i min alder osv. Men hvordan stopper jeg med det? Det er lige begyndt her for ikke så lang tid siden, og jeg føler mig hele tiden liderlig.

Svar: 

Kære du,

Som du selv skriver, så er det meget almideligt i din alder, så der er i hvert fald intet unaturligt i det du gør. Du vil dog gerne stoppe det, så jeg kan fornemme at du føler det er blevet for meget. Nogle gange er det sådan at når man nærmest desperat gerne vil stoppe noget, så bliver det kun værre. Din opmærksomhed er meget på det lige nu og det kan forstærke din lyst og gøre det sværere at stoppe. Så jeg tænker at det du kan starte med, er at fjerne opmærksomheden fra det. Øv dig i at skifte pornoen ud engang imellem og i stedet sætte en film eller serie på - måske noget, der er sjovt eller uhyggeligt, så det ikke prikker til din lyst. Du kan også læse en god bog eller tage ud af hjemmet på en cykeltur, gåtur eller andet aktivt. I starten kan det godt blive svært, og det kan måske føles som om du virkelig skal tvinge dig selv til det, men jeg tænker at det er det, som kan hjælpe dig bedst. Og så er det vigtigt at du øver dig i at tænke anderledes om det - tænk det som noget naturligt i stedet for et problem. Det er selvfølgelig ikke rart for dig når du egentlig gerne vil stoppe, men igen - jo mere fokus man giver det, jo mere fylder det. Jeg vil også gerne lige sige her til sidst at det med al sandsynlighed er en fase, som vil gå over igen. Ikke at du nødvendigvis stopper helt med at se porno, men det vil ikke fylde hver dag.

Jeg håber mit svar kunne hjælpe dig.

 

De bedste hilsener

Charlotte

Charlottes billede
Charlotte fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program