Hej Emilie

Hvor er det dejligt at du er så glad for din plejelillebror. Han er virkelig heldig at have én som dig. 

Når han er i pleje, hos din familie, går jeg ud fra at han ikke har mulighed for at bo hos sine egne forældre. Det kan der selvfølgelig være mange grunde til. Lige meget hvad grunden er, tænker jeg det er meget naturligt at han kan gå med den her frygt for at blive glemt. 
Hvis man allerede én gang har oplevet, at dem der skulle passe på én ikke kunne det, kan man sagtens have sådan en frygt indeni. 

Jeg synes helt sikkert du skal sige det til dine forældre. Så kan I måske alle sammen prøve at snakke om det derhjemme. Måske kan I finde nogle gode løsninger på hvad han kan gøre, når han bliver bange for at blive glemt. 
Det er rigtig godt, at du er så opmærksom på ham, og hans behov. At du bekymrer dig om ham. Det er også vigtigt at du deler dine tanker om det, så du ikke går alene med det. Jeg tænker det kan blive nemmere, hvis de voksne hjælper. 

Venligst Elisa