Kære Anna 

Tak for din brev her i brevkassen. Det lyder ikke rart, at du har det svært med dine forældre og oplever, at det er hårdt at bo sammen med dem. På baggrund af det du skriver, kan jeg godt forstå, hvis du trænger til at komme lidt hjemmefra og få lidt luft og ro fra dine forældre. Det lyder til, at det er en svær situation, du er i, og derfor er jeg glad for, at du har skrevet herind til os. Jeg synes, at det er meget modigt af dig at række hånden ud efter hjælp og det ser jeg som en meget positiv ressources hos dig. Jeg vil forsøge at guide dig så godt, jeg kan. 

Jeg er ked af at høre, at du oplever, at din mor kalder dig en masse negative ting og jeg kan godt forstå, at du føler dig utryk, når én af dine forældre tager fat i dig. Det er ikke okay! Uanset om det er fysisk eller psykisk vold, er det aldrig okay, at udøve vold mod andre. Når din mor fortæller dig, at du er dum, at hun ikke vil se på dig og truer dig med, at hun vil "pande dig én", så er det psykisk vold og det er ikke okay! Jeg kommer til at tænke på, om der er nogle voksne omkring dig, som du har snakket med eller som du kunne forestille dig at snakke med omkring, hvordan du har det med dine forældre? Mon der er nogle bedsteforældre, onkler, mostre, tanter, ældre søskende eller andre, som du føler dig tryg ved at betro dig til? Jeg tænker, at det kunne være rart for dig at snakke med nogen, så du på den måde kan få åbnet op for de følelser, som du har indeni. Hvad tænker du om det? Det er et kæmpe skridt, som du har taget ved at skrive herind til os og det er jeg glad for på dine vegne. Når det er sagt, så forestiller jeg mig, at det kunne være rart for dig at snakke med nogen, så du kan få uddybet, hvordan du har det. Du skriver, at du overvejer at gøre dig selv ondt og jeg tænker, at det er fordi du har haft det dårligt i lang tid. Det lyder til, at du har været følelsesmæssigt presset og har haft det skidt indeni over en længere periode. Man kan godt komme til at føle, at selvskade er en måde, hvor man kan komme af med alle de dårlige følelser på og det er helt naturligt. Jeg tror, at der er mange, der har haft samme tanke, som dig, når de har været kede af det i lang tid. Derfor kunne jeg forestille mig, at den smerte, du har indeni og alt det, som du er ked af og som gør, at du tænke på selvskade, måske vil mindskes ved at snakke med nogen om det. Altså at det vil være nemmere at komme igennnem hverdagen, hvis du har nogen at dele dine tanker med. Hvad tænker du om det?

Angående plejefamilie så er det desværre ikke sådan, at man bare lige  kan komme i en plejefamilie. Det er en længere proces at blive "godkendt" til at komme i plejefamilie  og finde en plejefamilie og der er nogle ting, som skal være på plads for at det kan lade sig gøre. Man bestemmer nemlig ikke selv, om man kommer i plejefamilie eller ej. Det er en beslutning, som kommunen tager på baggrund af samtaler med dig og dine forældre. Først og fremmest skal man kontakte noget, som hedder Socialforvaltningen i den kommune, som man bor i. Den kan man bl.a. finde på nettet eller på borger.dk. Jeg tænker, at det er en god idé at have en voksen med ved hånden, hvis du gerne vil søge om at komme i plejefamilie gennem Socialforvaltningen. Du nævner, at du ikke har det godt med dine forældre og derfor kan det være en idé at tage en anden voksen med, som du er tryg ved. F.eks. andre voksne i familien,  en lærer eller andet. Hvis det er svært at snakke med nogen, som kender dig, er det også en mulighed at kontakte Børnetelefonens bisiddere. En bisidder er en voksen person, som kan tage med børn og unge til møder med kommunen, hvis de ikke har andre, der kan tage med. De kan også hjælpe dig med at kontakte Socialforvaltningen og hjælpe dig gennem processen. Du kan læse mere om Børnetelefonens bisiddere her:https://bornetelefonen.dk/bisidder-boernetelefonen/ 

Måske kan du også sammen med en anden voksen læse på det her link omkring det at blive anbragt uden for hjemmet? 

https://www.borger.dk/familie-og-boern/Udsatte-boern-og-unge/Anbringelse-af-boern-og-unge-uden-for-hjemmet.

Du spørger ind til, om vi synes, du skal i plejefamilie eller blive ved din familie. Uanset hvad synes jeg, at det er rigtig god idé at snakke med en voksen om det først. Jeg kunne forestille mig, at det er hårdt at være i din situation i en tid, hvor du måske ikke kan være så social, som du plejer at være. Hvis du har brug for at snakke mere og uddybe, hvordan du har det, kam du overveje at skrive til os på Cyberhus' chat. I chatten kan du skrive "LIVE" med en rådgiver, som kan hjælpe dig yderligere og sammen kan finde ud af, hvilken hjælp der vil være bedst til dig. Jeg nævnte tidligere Børnetelefonen angående bisiddere, men Børnetelefonen har også et telefonnummer, man kan ringe til, hvis man har brug for at snakke med en voksen. Nummeret er: 116111. Måske er det også en mulighed for dig? 

Jeg vil endnu engang rose dig for dit mod til at skrive ind til os og til at forsøge at få hjælp. Det er et stort skridt i den rigtige retning og jeg håber, at du har modet til at tage et skridt mere mod at snakke med en voksen om, hvordan du har det. 

Alt det bedste
Malou